PS fra Paris

På filmlærredet spiller Mia en forelsket kvinde. I det virkelige liv trænger hun til en pause fra den mand, hun danner par med både i virkeligheden og på film. Derfor forlader hun England og tager til Paris, hvor hun får job på som servitrice på en restaurant. Her møder hun en amerikansk forfatter. Selv om de er opsatte på blot at være venner, har skæbnen andre planer med dem.

Lad det være sagt med det samme, "PS fra Paris" er en kærlighedsroman, med alt hvad sådan en skal indeholde. Historien er forudsigelig fra første side, og de elskende må så meget igennem hver for sig - og i nogen grad sammen - inden de til sidst kan kaste sig i armene på hinanden. Men det er okay, for det er sådan kærlighedsromaner er. Dybest set er "PS fra Paris" en romanbladsnovelle med vokseværk. Alle er smukke, de fleste er rige, og intriger og forviklinger står i kø.

Til forskel fra romanbladsnovellen, bliver jeg aldrig træt af historien. Ja, jeg ved hvordan den ender allerede inden jeg er begyndt at læse bogen, men historien er bare rigtig godt fortalt. Den er hyggelig, temmelig morsom, og lige det frikvarter jeg trængte til da jeg læste den. Jeg kunne læne mig tilbage i min bedste stol, med kaffen indenfor rækkevidde, slå hjernen fra og lade mig underholde. Det kan man have brug for en gang imellem.

Med den forside forlaget Turbulenz har givet bogen, mere end antyder de, at det lige netop er en sukkersød kærlighedsroman der befinder sig mellem omslagets for- og bagside.

"PS fra Paris" er ikke en roman af den slags der kommer til at rumstere i baghovedet i lang tid fremover, men det havde jeg heller ikke forventet. Bogen er hyggelig, sjov og sød underholdning, og ikke mere. Trods overhængende risiko for at få litteraturpolitiet på nakken, indrømmer jeg gerne, at jeg rigtig godt kunne lide bogen. Ta' den, smagsdommere!

Forfatter: Marc Levy
Forlag: Turbulenz
Udgivet: 2019
Sider: 285
Kategori: Roman
Anmeldt: 02.09.2019

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter