Pestens år

Egentlig havde jeg bestemt mig for, at jeg ikke ville læse bøger om pest og pandemier, mens coronaen florerede og lukkede landet ned. Der var ligesom sygdom nok i virkeligheden. Men af uransagelige årsager tog jeg alligevel "Pestens år" af Daniel Defoe ned fra hylden, og det har jeg ikke fortrudt.

Daniel Defoe (1660-1731) der nok er bedst kendt som forfatter af klassikeren "Robinson Crusoe", var faktisk en meget produktiv herre. Defoe selv, var fem år gammel, da pesten hærgede i London i 1665.

"Pestens år" er en roman, formet som en øjenvidneskildring fortalt af en saddelmager der vælger at blive i byen, for at beskytte sin forretning. Det er nok begrænset hvad Defoe selv kan huske af byldepesten, men alligevel har han formået at skrive en særdeles spændende og interessant roman om emnet.

Defoe er utroligt detaljeret i sin fremstilling, og gengiver diverse lister over døde i Londons forskellige bydele, ligesom der også er afskrifter af direktiver fra byens myndigheder. Og er man historieinteresseret som jeg, er der rigtig meget guf at hente. Trods faktuelle detaljer og afskrifter af dette og hint, bliver bogen aldrig opremsende og kedelig. For ind imellem disse mere praktiske ting, får vi også lov at følge et menneske og en by, der står midt i suppedasen, og kommer på den måde hele vejen rundt om pesten, så at sige.

"Pestens år" foreligger i en mildest talt formidabel oversættelse af Hans-Jørgen Birkmose. Han formår at ramme Defoes i vore dage noget antikverede sprog, helt perfekt. Det lidt stive og kantede sprog, understreger ikke alene historien, men også tiden hvori den foregår, uden at det på noget tidspunkt bliver hverken opstyltet eller kunstigt. Alene på grund af oversættelsen, er "Pestens år" værd at læse.

"Pestens år" er et virkelig interessant indblik i hvordan et samfund tackler en dødelig sygdom der spreder sig med lynets hast. Særligt interessant er det, at man, til trods for manglende medicinske kundskaber (i forhold til i dag), alligevel har en ret god idé om hvordan man bremser smitten. Mange af de tiltag man tog for snart 400 år siden, er de samme som blev taget her i Danmark under førnævnte coronavirus's hærgen i 2020. Det tjener fortidens mennesker til ære, at de handler som de gør, selv om forståelsen for hvad der sker, ikke rigtigt er til stede. Men de havde dog en idé om, at karantæne, forbud mod større forsamlinger, lukning af kroer og værtshuse m.m., var nødvendigt. Og noget der overraskede mig, var det arbejde der blev lagt i at hjælpe de dårligst stillede. London havde i 1665 ikke et socialt sikkerhedsnet, men allligevel træder myndighederne til, og betaler medicin og lægeregninger for dem der ikke selv kan. Ja, i et af førnævnte direktiver står endda, at dem der må aflyse fester på byens spisesteder, skal gemme de derved sparede penge, og give dem til de fattige.

Jeg er rigtig glad for at jeg læste "Pestens år", og også rigtig glad for at jeg læste den mens coronaepidemien rasede. Det gav mulighed for at drage paralleller til min egen tid, og dermed trådte Defoes fortælling meget tydeligt frem.

Forfatter: Daniel Defoe
Forlag: Hoff & Poulsen
Udgivet: 2019
Sider: 269
Kategori: Roman, historisk
Anmeldt: 28.04.2020

Af samme forfatter