Land i datid

Som koldkrigsbarn og -ung, er "Land i datid" særlig interessant. DDR, og hele østblokken, var noget vi talte om, men egentlig ikke rigtig vidste noget om. Med Jesper Bugge Kold og romanen "Land i datid", kommer vi bag muren i bogstaveligste forstand, og får et indblik i en lukket verden der med næb og kløer kæmper for at fastholde sig selv i en ideologi der i praksis ikke helt fungerer efter hensigten.

Ungkommunisten Elisabeth vender i 1975 hjem til Danmark fra en partiskole i DDR. I maven bærer hun østtyske Peter Körbers barn. 30 år senere rejser deres søn, Andreas, for første gang til Berlin. Han er flygtet fra sit universitetsspeciale og fra et kuldsejlet forhold med en rigtig god undskyldning: Hans far er blevet myrdet!

Andreas's flugt bliver en rejse til en fremmed og ukendt by, på jagt efter den far, han aldrig har mødt, en opdagelsesrejse i fortiden – og lidt efter lidt også en jagt på hans egen identitet.

Jesper Bugge Kold, der debuterede med romanen "Vintermænd" i 2014, har slået sit navn fast med syvtommersøm. Han er en blændende fortæller, og en dygtig forfatter af historiske romaner. Jeg håber at fremtiden vil bringe meget mere fra hans pen.

Forfatteren anklager ikke nogen, og tager for så vidt ikke selv stilling til de ting der foregår i romanen - bl.a. i det gamle DDR. Han fortæller flydende og oplysende, og overlader det med at tage stilling til læseren.

Der må nødvendigvis ligge en stor research til grund for en roman som "Land i datid". Men Bugge Kold forfalder aldrig til at fylde læseren med ubrugelig viden, bare fordi han sidder inde med den. Den fejl ser man desværre jævnligt i hostoriske (og andre) romaner, hvor læseren nærmest får faktaforstoppelse i en skønlitterær bog der også næsten bliver en fagbog. I "Land i datid" bruger Bugge Kold de informationer der er nødvendige for historien, og ikke mere. Samtidig bruger han tid på at bygge persongalleriet op på en måde, så hver af romanens hovedpersoner fremstår knivskarpt og troværdigt. På den måde bliver hans fortælling ægte og nærværende, fordi jeg oplever den gennem "rigtige" mennesker. Og fortællingen viser mig også at tingene ikke altid er sorte eller hvide. Der er ikke nogen der er rendyrket onde, og ikke nogen der er udelukkende gode. Og det er i nuancerne at fortællingen opstår.

Handlingen er lidt for forudsigelig nogle gange, og der er lidt for mange tilfældigheder der tegner et lidt for fantastisk billede af nogle omstændigheder. Men det kan jeg godt leve med. Bugge Kold har mig i sin hule hånd når han fortæller historier, og jeg glæder mig til at høre mere fra ham.

Forfatter: Jesper Bugge Kold
Forlag: Turbine
Udgivet: 2016
Sider: 336
Kategori: Historisk
Anmeldt: 21.08.2019

Af samme forfatter