Kongekabale

Forleden dumpede Niels Krause-Kjærs "Mørkeland" ind i postkassen. Men inden jeg læser den, blev jeg nødt til at læse "Kongekabale". Ikke fordi de to hænger sammen, men for lige at komme ind i Krause-Kjærs forfatterskab.

Det Demokratiske Parti splittes i atomer, da partiets leder bliver kvæstet i en voldsom bilulykke kort før folketingsvalget. Uroen spreder sig, da både gruppeformanden og den politiske ordfører ønsker at udnytte situationen og overtage magten i et beskidt magtspil. Journalisten Ulrik Torp er ny på Christianborg, og skal dække sagen. En sag, der afslører menneskets mørke begær efter magten.

Niels Krause-Kjær er kendt som journalist og politisk kommentator, og når man læser "Kongekabale" er man slet ikke tvivl om at bogen er skrevet af en mand der både har ordet i sin magt og som i den grad ved hvad han taler om.

Bogen er virkelig godt skrevet. Historien er spændende og interessant, og giver et indblik i hvad politik i toppen af systemet handler om. For vel er det skønlitteratur, men man skal ikke have læst mange aviser, eller set og hørt mange nyhedsudsendelser i TV og radio, for at fornemme at handlingen godt kunne være en beskrivelse af faktiske forhold. Helt i toppen af det politiske system er det, ifølge Krause-Kjær, som om politik er blevet sekundært. Det primære er kyniske magtkampe, hvor det vigtigste er at få eller beholde magten. For enhver pris. Og når man ser hvordan forskellige politiske partier herude i virkeligheden, skifter holdning så den matcher den til enhver tid herskende folkestemning, ligger "Kongekabales" handling måske ikke så fjernt fra virkeligheden.

Men man skal holde tungen lige i munden når man læser "Kongekabale". Der er virkelig mange medvirkende, og der sker hele tiden noget. Der er hele tiden rævekager i ovnen, mens andre er sat til hævning, så de er klar til at komme i ovnen. Det er kompliceret, men aldrig mere kompliceret end man kan følge med - hvis man koncentrerer sig.

Slutningen er genial. En slutning som man kunne ønske ville finde vej ind i virkeligheden en gang imellem.

Jeg var virkelig godt underholdt mens jeg læste "Kongekabale". Men bare fordi sidste side er vendt, betyder det ikke at jeg er færdig med bogen. Der er rigtig meget at gå og tænke over efterfølgende. Rigtig meget at tage stilling til. Det er det god litteratur kan - underholde, og mane til eftertanke. Og "Kongekabale" er god litteratur.

Forfatter: Niels Krause-Kjær
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2004
Sider: 267
Kategori: Roman
Anmeldt: 12.08.2019

Af samme forfatter