Gudernes død

Den anden bog i Ole Henrik Laubs serie om Danmark i tiden efter vikingetiden, hedder "Gudernes død".

Forlaget skriver om bogen:

Landsbyen Bråthested (Hadsund) er en stor rygende brandtomt, efter at ransmænd har hærget og ødelagt byen. Stormanden Regnar gør op med de skyldige – og beslutter sammen med Blia og munken Anselm at drage til Hestenæs (Horsens), som er hans mors gamle by. For ham står byen som et paradis på jord. Da de kommer til Hestenæs er der i byen forvirring og tumult. Tiggerpakket gør oprør, og den svage Frøgner, der står for den hedenske gudetro, vakler og mister troen. I tumulten vanker der brådne pander og dybe sår. Byen er kendt for sine hedenske hestekampe og ofringer. Høvedsmanden i Hestenæs, Kløs Molrik holder sin kønne hustru Pigold og byen i sin jernnæve og håndhæver strengt loven. Munken Anselm bryder sig ikke om tonen i Hestenæs, og de tilrejsende sætter sig for at ændre på tingenes tilstand.

Igen har Ole Henrik Laub begået en velfortalt historie om den tid der var for snart tusinde år siden. Med hans poetiske stemme og lidt "gammeldags" sprog, luller han sin læser ind i historien. Men selvom sproget er "gammeldags" er det ikke kunstigt forceret, som det alt for ofte ses i den slags historier. Det fungerer glimrende sammen med forfatterens fortællestil, og man skal ikke mange sider ind i bogen før ens omgivelser fader ud, og erstattes af Hestenæs.

Jeg kan høre Regnar og Blias små samtaler. Jeg kan fornemme Anselms iver. Dufte og lyde fornemmer jeg, som var jeg der selv. Ikke fordi forfatteren bruger oceaner af ord på at forklare, men fordi han med få og velvalgte streger, tegner sin historie op. På den måde bliver der plads til at læseren selv lægger farver, lyde og ansigter på fortællingen. Derved bliver læseren en del af fortællingen, og oplever historien i stedet for at få den fortalt.

Under hele fortællingen, ligger historien om religionsskiftet. Om tiden hvor de gamle guder måtte vige pladsen for den eneste sande Gud. Men det er meget mere end guderne der dør. Det er hele det gamle samfund, den gamle kultur, levevis og livssyn der får dødsstødet. Ikke fra den ene dag til den anden, men stille og roligt overtager den nye tro pladsen, og med den følger en ny kultur, en ny måde at leve på.

Jeg kan ikke rose Ole Henrik Laub nok for "Gudernes død". Den er fuldt på højde med seriens første bind, "Vibens skrig" - hvis ikke bedre.

Forfatter: Ole Henrik Laub
Forlag: Hovedland
Udgivet: 2010
Sider: 252
Kategori: Historisk
Anmeldt: 22.11.2019

Af samme forfatter