Familiens synder

Skeletterne står i kø for at vælte ud af skabene hos familien Mason, hvor intet er hvad det i første omgang ser ud til at være.

"Familiens synder" af Cara Hunter, er første bind i en serie om kriminalinspektør Adam Fawley i Oxford, England. Jeg håber der kommer mange flere, for den var knageme god.

Forlaget skriver:

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet. Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten?

Af bogens bagside fremgår det også at hovedpersonen er "den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med". Min første tanke var, "åh, nej, ikke en mere." Jeg har et mildest talt anstrengt forhold til kriminalinspektører og andre ledende politifolk med "personlige problemer". De er set alt, alt for mange gange, og ender oftest som ynkelige, utroværdige karrikaturer. Men ikke Adam Fawley. Ikke rigtigt. Ja, han har et mørkt punkt som han tumler med, men han løser det ikke ved hjælp af diverse euforiserende stoffer, alkohol og total mangel på respekt for sit arbejde. Sådan er det ellers ofte, men Fawley håndterer sit problem modent og troværdigt, og så skygger det aldrig for handlingen.

Fra Daisy forsvinder og til bogens sidste side, tager handlingen konstant nye drejninger. Ikke på den der "jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, så nu sender jeg historien ud ad en blindgyde"-agtige måde. De mange drejninger vidner om en meget stram planlægning fra forfatterens side, og handlingen drejer aldrig mere end at jeg som læser drejer med uden at blive rundtosset.

Hunter har skrevet en spændende krimi om en mildest talt dysfunktionel familie. Et par af hovedpersonerne er måske skåret en smule for skarpt, men ellers fungerer den rigtig godt. At der indimellem er afskrifter af politiets forhør med forskellige aktører, længere twitter-korrespondancer og facebook-opslag, giver fortællingen nerve. Det bliver nærværende og ægte. At forfatteren samtidig har turdet skrive en krimi med hovedpersonen (Adam Fawley) som jeg-fortæller, er virkelig modigt gjort. Men det giver fortællingen en nerve som jeg ikke tror den ville have fået uden.

Cara Hunter tager sig tid til at lukke historien ned, i modsætning til adskillige af hendes kolleger, der har en tendens til at lave en sjasket slutning. Cara Hunter lukker sin historie, og jeg kan som læser læne mig tilbage med et tilfreds udtryk i ansigtet. De onde fik deres straf, de uskyldige kom videre, og alt ender så lykkeligt som det nu kan.

Men så kommer epilogen...

Forfatter: Cara Hunter
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 2020
Sider: 354
Kategori: Krimi
Anmeldt: 20.02.2020

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter