Et skrig til himlen

Sådan! Så er Kjædegaard tilbage på sporet.

Efter at have forsøgt sig med at adskille makkerparret Anita Hvid og Thor Belling et par gange, er parret nu tilbage på sporet. Da en stor del af Kjædegaards krimier er centreret omkring samspillet mellem de to hovedpersoner, siger det sig selv at der ikke kommer noget godt ud af at skille dem fra hinanden. Men i "Et skrig til himlen" er de tilbage, og i topform som altid - altså, hvis man lige ser bort fra den kugle Anita fik i ryggen i et af seriens tidligere bind.

På en lille ø i det sydfynske Øhav, findes liget af en kvindelig litteraturanmelder.

Den afdøde anmelder, Karen Aggerbo, var lige flyttet ind i et sommerhus på Krejlø. Anita og Thor ankommer til øen for at finde ud af, hvad der er sket.

Som altid er der lune og humor i Kjædegaards krimier, og som altid er der et par drøje hug til de mennesker der befolker Christiansborg. Det er som det skal være, og jeg labber det i mig. Det er voldsomt god underholdning. En krimi jeg kan gætte med på, og en dialog der får mig til at sidde og hyggefnise mens jeg læser. Jeg føler mig godt tilpas i Kjædegaards univers, og nu hvor forfatteren er tilbage på sporet igen, var det lidt som at komme hjem.

Lars Kjædegaard skriver virkelig godt. Sproget er levende og sprudlende, og han har ikke det samme behov for at skjule manglende forfatterevner under mængder af blod, indvolde og vold, som andre forfattere.

Det eneste der ærgrer mig, og som gør at Kjædegaard har den sidste stjerne til gode, er selve opklaringen. Den slipper han for nemt om ved. Trods dette lille irritationsmoment, var jeg godt underholdt, og glæder mig allerede til seriens næste bind.

Forfatter: Lars Kjædegaard
Forlag: Rosinante
Udgivet: 2017
Sider: 285
Kategori: Krimi
Anmeldt: 19.10.2019

Af samme forfatter