De døde fylder dagen med en smag af mønter

Da jeg læste Carsten Müller Nielsens "Bestiarium", var jeg imponeret. "De døde fylder dagen med en smag af mønter" er ikke mindre imponerende.

Forlaget skriver:

En russisk mand møder en prostitueret kvinde på en bar, og betaler hende for at lytte til en barsk historie.

Den historie, han fortæller hende, er forbundet med atomulykken i Tjernobyl, som fik uhyggelige konsekvenser for mange mennesker. Snart udvikler enetalen sig dog til en samtale – en samtale om forliste drømme, kunst, katte og kærlighed.

Der er naturligvis tale om en samtale mellem de to unavngivne hovedpersoner, men også om enetaler. Som om de begge har noget uforløst i sig, som de har brug for at komme af med. Meget af tiden taler de, om ikke forbi hinanden, så dog ved siden af hinanden. Det er ikke samtalen der er vigtig. Det vigtige er, at de hver især får luft overfor en fremmed som de aldrig skal se igen. Nogle gange udvikler det sig kortvarigt til en samtale, men det er mere undtagelsen end reglen.

Selvom Müller Nielsen virkelig fatter sig i korthed, så tegner han helt forsigtigt konturerne af en større fortælling. En fortælling om et land i op- og nedbrud, om det der var og usikkerheden ved det der måtte komme. Men han fortæller aldrig mere, end at der er masser af plads til læseren. Sproget er smukt og poetisk, og som læser har jeg en tydelig fornemmelse af, at ikke en eneste sætning, ikke et eneste ord eller komma, ikke er velovervejet. Fortællingen er så gennemarbejdet og håndværket så sublimt, at jeg bare må overgive mig.

Slutningen forstod jeg ikke. I hvert fald ikke til at begynde med. Men da jeg havde tænkt over den, gav den pludselig mening, og blev helt fantastisk. Det blev en utroligt smuk og poetisk beskrivelse af det totale sammenbrud. Det gamle er forbi, og hvad så nu?

Müller Nielsen skriver ikke metervare-litteratur. Han kræver noget af sin læser, og hvis læseren er villig til at lade alle sanser bombardere og arbejde med fortællingen, er der virkelig meget at hente. Men det kræver at man går ind på bogens premis. Gør man ikke det, er bogen nok bare underlig. Da jeg tidligere har læst forfatteren, vidste jeg at der ventede mig en oplevelse ud over det sædvanlige, og Nielsen skuffede ikke.

Forfatter: Carsten Müller Nielsen
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet: 2019
Sider: 173
Kategori: Roman
Anmeldt: 07.03.2020

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter