Brobyggerne

Med serien om Arn in mente, bør det ikke komme bag på nogen, at Jan Guillou kan noget med historiske romaner. "Brobyggerne" skuffer ikke på den front - eller på nogen anden front for den sags skyld.

De tre norske brødre, Sverre, Oskar og Lauritz får en anden skæbne, end den, der lå i kortene, da de gik i lære som rebslagere i Bergen. I 1901 bliver de diplomingeniører i Dresden, og er egentlig på vej tilbage til Norge for at bygge jerbane, men kærligheden ændrer deres planer.

Jeg bliver lidt nervøs, når "kærligheden ændrer deres planer". Det kan ende i en værre gang sirup, eller det kan give god mening for historien. I "Brobyggerne" er det heldigvis det sidste. Guillou gør meget ud af at fortælle om brødrenes mere eller mindre uheldige kærlighedseventyr, men da forfatteren har givet sig selv 512 sider at boltre sig på, er der god plads til også at bygge den del af historien op.

Guillou er en fabelagtig fortæller. At han har valgt at kalde det 19. århundrede for "Det store århundrede", er ikke uden grund. Netop det århundrede er uden sammenligning, det århundrede i menneskets historie hvor der (indtil videre) er sket mest. Et utal af opfindelser, to verdenskrige, og et Europa med grænser der hele tiden blev flyttet rundt. Det er dette store århundrede at Guillou tager under behandling.

De tre brødre er vidt forskellige, og her i første bind af serien om Det store århundrede, følger vi to af dem særlig tæt: Oskar og Lauritz. Den sidste, Sverre, bliver ret hurtigt skrevet ud af historien, men jeg er temmelig sikker på at han kommer ind igen i seriens næste bind. Det vil føre for vidt at fortælle hvad der sker med og for Oskar og Lauritz i tiden fra århundredskiftet og til 1. verdenskrigs afslutning. Men der sker en del.

Forfatteren bygger langsomt sine personer op, og giver læseren mulighed for at lære dem at kende. Historien i sig selv, er bygget på et omfattende researcharbejde, og både historien og de personer der befolker den, fremstår knivskarpe og meget troværdige. Jeg føler mig som en del af Lauritz' arbejdssjak da han bygger Bergenbanen i sne og kulde, og jeg sveder sammen med Oskar, der bygger jernbaner i Afrika.

"Brobyggerne" er en af den slags bøger der efterlader et dybt hul i sin læser. Man kommer til at holde af personerne, og vil bare være sammen med dem hele tiden - og lige pludselig er bogen slut, og det er som om ens bedste venner lige pludselig er flyttet langt væk. Heldigvis er "Brobyggerne" kun første bind af mange om Det store århundrede, og jeg glæder mig til at skulle møde dem alle sammen igen.

Forfatter: Jan Guillou
Forlag: Modtryk
Udgivet: 2011
Sider: 547
Kategori: Roman, historisk
Anmeldt: 24.08.2019

Af samme forfatter