Accept

Med "Accept" slutter Jeff Vandermeers science-fiction-trilogi om det mystiske Område X og Southern Reach. Trilogiens to første bind, blæste mig noget bagover. Jeg var fascineret, mystificeret, usikker og meget mere, men jeg var vild med "Udslettelse" og "Autoritet". Sidste bind, "Accept"... ikke helt.

Forlaget skriver:

Det er vinter i Område X, det mystiske vildnis, der efter tredive års overvågning stadig ikke lader sig forklare eller kortlægge. Mens området langsomt breder sig, er efterretningsorganisationen Southern Reach ved at kollapse indefra, og i et sidste desperat forsøg sender man en ny ekspedition over grænsen. Deres mål er en fjern ø, der måske rummer de svar, de så længe har ledt efter. Men efterhånden som ekspeditionen trænger dybere ind i det ukendte, bliver truslen mod den ydre verden kun større og mere skræmmende. For hvad var det egentlig, der skete dengang og satte hele denne unaturlige udvikling i gang?

Trilogiens to første bind var poetiske og eftertænksomme, og krævede at man holdt tungen lige i munden for at følge med. Det kan jeg godt lide. En bog må godt kræve noget af sin læser, hvis historien holder - og det gør den. "Accept" var måske nok stadig poetisk og eftertænksom, men derudover var den også rodet, forvirrende og vanskelig at finde hoved og hale i. Javel, vi får en slags svar på hvad der foregår, men de skiftende fortællere og deres drømmeagtige måde at udtrykke sig på, gjorde at jeg fuldstændig mistede overblikket.

Jeg havde glædet mig meget til den store finale på Vandermeers fortælling. Med de to foregående bind i frisk erindring, kunne det kun blive godt. Sådan kan man tage så grueligt fejl.

Sproget er sådan set stadig en nydelse, men et sprog der forvirrer mere end det fortæller, giver egentlig ikke mening. Når jeg læser digte, kan jeg sagtens leve med at jeg ikke forstår det hele, og bare kan glæde mig over de smukke ord. Men det holder ikke i en roman. 360 sider meningsløs skønskrift er mere trættende end opløftende, og jeg måtte tvinge mig selv til at læse bogen til ende.

I bind ét, tænder Vandermeer tændstikken.
I bind to, sætter han ild til lunten.
I bind tre, viser det sig at være en fuser.

Forfatter: Jeff Vandermeer
Forlag: Rosinante
Udgivet: 2018
Sider: 360
Kategori: Science Fiction
Anmeldt: 23.01.2020

Af samme forfatter