Zarens guld

"Zarens guld" præsenteres om den uafhængige fortsættelse af "Det revolutionære råd". Umiddelbart kan det være svært at se hvordan en fortsættelse kan være selvstændig - for er det så en fortsættelse? Jeg vil ikke udelukke at "Zarens guld" kan læses, og til en vis grad forstås, uden at man har læst forgængeren. Personligt er jeg dog godt tilfreds med at have læst "Det revolutionære råd" først. "Zarens guld" spinder videre på historien fra forgængeren, og jeg kan være bange for at man vil miste for meget uden at have læst den først.

"Zarens guld" minder faktisk meget om "Det revolutionære råd", og er bygget op over samme skabelon. Journalist Maja Moberg, og hendes ven advokat Jacob Schandorff, bliver igen kastet ud i et vildt eventyr. Kort før den russiske revolution, sørgede Zar Nikolaj 2. for at sende ikke mindre end 1,5 ton guldbarrer ud af landet. De skulle finansiere en kontrarevolution i Rusland. Guldbarrerne forsvandt i havets dyb sammen med skoleskibet København, der blev torpederet på en rejse fra Sydamerika til Australien - eller gjorde de? Gik de i stedet gennem isen et sted i Rusland, under transporten ud af landet? Eller skete der noget helt tredje?

Historien bygges stille og roligt op, for at ende i et brag af en actionfilm, hvorefter alle løse ender samles hen over nogle få sider, i en sådan fart at man skal holde tungen lige i munden for at følge med.

"Det revolutionære råd", der var forfatterens debut, var godt skrevet. I "Zarens guld" mærker man tydeligt den erfaring Martin Winckler-Carlsen høstede i arbejdet med den første bog. "Zarens guld" hænger bedre sammen, og fungerer bedre som helhed (måske undtaget den voldsomt actionprægede og forvirrende slutning). Desværre er bogen nogle steder meget vanskelig at få mening i. Det er tydeligt at der er redigeret i teksten, men desværre er det ofte sket på den måde at både den oprindelige og den nye tekst fremgår i samme sætning, som derved bliver mere eller mindre ulæselig. Et enkelt sted sluttede en side midt i en sætning, men i stedet for at fortsætte sætningen på næste side, begyndte et helt nyt afsnit. Så kan man jo prøve at gætte sig til hvad det var man gik glip af. Copy/paste er tilsyneladende en kunstart som ikke alle mestrer. Lidt ærgerligt, når nu forfatteren har lagt så stort arbejde i bogen, og helt klart noget der trækker voldsomt ned i helhedsindtrykket.

 

Forfatter: Martin Winckler-Carlsen
Oversat af: -
Forlag: EgoLibris
Udgivet: 2016
Sider: 429
Kategori: Roman, spænding
Anmeldt: 21.07.2016
Af samme forfatter