Vilde engle

At sproget ligefrem når nye højder i Ib Michaels afsluttende fortælling i trilogien (der begyndte med ”Blå Bror”, fortsatte med ”Sorte Huller”, og nu afsluttes med ”Vilde Engle”), kan man vel ikke sige. Men det når de højder vi kender Ib Michael så godt for. De højder der gør læsningen af hans værker til så meget mere, end blot en læseoplevelse blandt mange. Man lader sig forføre af hans pen, når ord og sætninger løfter læseren ud af hverdagen, og ind i Ib Michaels forunderlige univers.

Vi er med på første parket, da tsunamien rammer Buddha Island i Sydøstasien, og forfatteren med nød og næppe overlever katastrofen. Og vi er med, da han bytter identitet med en ukendt afdød, og i de voldsomme konsekvenser den handling får for ham og hans omgivelser. For kan man tage en andens identitet, og samtidig være sig selv? Vævet sammen med beretningen om det første år efter tsunamien, år 0, finder vi den afsluttende beretning om forfatterens ungdom. En beretning, der begynder hvor ”Sorte huller” slap, og slutter med at forfatteren træder ud af 70'erne, da alle andre træder ind i dem.

Har du endnu ikke læst ”Blå Bror” og ”Sorte Huller”, er det dem, du skal begynde med - ellers giver ”Vilde Engle” ingen mening. Har du læst de to første, er der kun ét at gøre... kast dig over ”Vilde Engle”, og lad dig forføre af en stor kunstner.

Som Ib Michael siger: "Alle erindringer er fiktion. Mine er romaner."

 

VildeEngle

5star

Forfatter: Ib Michael
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2009
Sider: 370
Kategori: Roman
Anmeldt: 10.06.2009
Af samme forfatter