Vi, de druknede

Som en storm der er gået gennem hovedet. Det er den følelse man sidder tilbage med, efter at have pløjet sig gennem Carsten Jensens store værk, ”Vi, de druknede”.
Bogen handler om Marstal, eller rettere Marstals beboere. Umiddelbart lyder det jo ikke særligt ophidsende, men Carsten Jensen formår at skrue en bog sammen, så den giver mening. Dyb mening. Vi følger et utal af sømænd på deres vej over bølgerne, og vi følger kvinderne der sidder alene tilbage i Marstal. Mange af dem kommer til at sidde alene for altid.

Bogen handler om de druknede, og om hvordan sømændene bare må ud på havet, vel vidende at risikoen for den våde grav er overhængende. At være sømand, er ikke bare en livsstil, ikke bare et liv, det er noget meget dybere, og man kan ligefrem få mistanken om, at det for mange af dem er et skjult mål i sig selv, at blive endeligt overgivet til havet.

Bogen handler også om enkerne, og de efterladte børn. Den handler om drenge der vokser op i Marstal, mange af dem uden fædre, og om hvordan disse drenge følger i deres fædres fodspor, og går søvejen. En vej, der for mange af dem, ender samme sted som deres fædres vej endte. På havet.

Det er fuldt fortjent, at Carsten Jensen, den 18. november 2007, modtog Danske Banks Litteraturpris for netop denne bog!

Der er ikke så meget mere at sige, ikke så meget mere der kan siges. ”Vi, de druknede”, skal opleves. Læses og føles. Helt ind under huden.

Så mange af dem var døde. Hvor mange vidste vi ikke.
I morgen ville vi tælle dem. Og de næste par år ville vi sørge over dem, sådan som vi altid havde gjort.
Men i aften dansede vi med de druknede, og de var os.

 

ViDeDruknede

5star

Forfatter: Carsten Jensen
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2006
Sider: 696
Kategori: Roman
Anmeldt: 07.01.2008
Af samme forfatter