Vejen

Grim. Grum. Og fuldstændig fantastisk!

En far og en søn søger sydpå, ud til havet. Faderen har en fornemmelse af, at der er gode mennesker der. Der bliver aldrig sat navn på de to, og de kan være hvem som helst. To anonyme skikkelser i en verden der er ødelagt af... ja, det ved vi heller ikke. Det kan være hvad som helst. Atomkrig måske. Den verden der er tilbage, er øde, død og sort/hvid. Alt er sort eller gråt. Den blå himmel er væk. Dyrene er væk. Fuglene er der ikke længere, og fiskene er døde. Nogle få mennesker har overlevet det der er sket. Faderen og sønnen er to af dem. De er de gode. De fleste andre er onde mennesker, der nærmest er blevet reduceret til de dyr der ikke længere er - bare værre.

Cormac McCarthy skriver fuldstændig fantastisk. Sætningerne er små korte glimt fra en verden vi ikke ønsker at se. Skrivestilen er stram. Der er intet overflødigt. Størstedelen af historien fortælles gennem de billeder der dannes i læserens hoved. Det er så smukt, og det er så forfærdeligt.

Vejen bliver i hovedet længe efter, at sidste blad er vendt. Historien flyder ud af bogens sider, og går i et med læseren.

 

Vejen

5star

Forfatter: Cormac McCarthy
Oversat af: Jan Hansen
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2008
Sider: 260
Kategori: Roman
Anmeldt: 06.04.2010
Af samme forfatter