Uro

"Uro" er Jesper Steins debut som skønlitterær forfatter, og som så mange andre, er det krimigenren han kaster sig over.

En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007. Det bliver drabsafdelingens problembarn (naturligvis), vicepolitikommisær Axel Steen, der bliver sat på sagen. En sag der bringer os fra København til Balkan og tilbage igen, ind til PET og pressen, og tilbage igen. Alt dette samtidig med at Axel Steen, ulykkelig skilt og far til Emma som besøger ham hver anden weekend, sprænger alle regler for god opførsel og stort set alle paragraffer han kan komme i nærheden af. Naturligvis samtidig med at han ryger hash, det siger sig selv.

"Uro" er ok spændende, og slutter med et lille twist af noget som læseren måske har overvejet undervejs, men lagt fra sig igen. Og det er altsammen set før. Marlowe-type strømeren, enspænderen der skider på alt og alle, men alligevel burer de onde inde til sidst. Overfor ham spiller naturligvis klassens dydsmønster af en politimand, og et ikke nærmere defineret antal mere eller mindre letlevende damebekendtskaber. At Axel Steen ryger hash for at kunne falde i søvn, er vist det eneste nye. Det plejer at være whisky antiheltene forsumper i. Men denne gang er det så hash, hvorved der sættes streg nr. 117 under at der er tale om en meget "selvstændig" politimand, for det tilfældes skyld, at gumpetunge læsere skulle have misset det i første omgang.

"Uro" er rimeligt underholdende de timer det varer at læse den, selv om den sine steder er noget langtrukken. For analfabeter udi indre Københavns infrastruktur, som f.eks. undertegnede, er det fuldstændig umuligt at finde ud af hvor tingene foregår. Der er ganske vist et kort man kan sidde og bladre frem og tilbage til, men det ødelægger ligesom rytmen.

 

Uro

2star

Forfatter: Jesper Stein
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2014
Sider: 409
Kategori: Krimi
Anmeldt: 19.11.2014
Af samme forfatter