Udkanten

På den ene side er "Udkanten" en skøn bog, og jeg er vild med den. På den anden side, gør den ikke noget godt for den fremherskende dem/os kultur der er at finde i forholdet mellem hovedstaden og udkantsdanmark. Men det kan jeg godt leve med, for når forfatteren skriver som Lasse Hjorth Madsen gør, kan jeg tilgive det meste.

Forlaget siger om "Udkanten":

Marion flytter fra sit kollektiv i København til den lille landsby Nørre Næsby på den jyske vestkyst. Hendes plan er at åbne sin egen butik og sælge økologiske varer. Hun ankommer fuld af selvsikkerhed og føler sig varmt modtaget i det lille samfund. Men tingene er ikke, hvad de giver sig ud for, og langsomt føres Marion ind i en fjendtlig og intrigant verden, hvor alle vogter over en hemmelighed.

UDKANTEN er et voldsomt og stærkt portræt af, hvad der sker med en kvinde, der ”bryder ind” i Udkantsdanmark.

Set her ude fra udkanten, er det nok halsløs gerning at åbne en butik som den Marion åbner. Den er ligesom dødsdømt på forhånd. Men Marions entusiasme smitter, selv de lokale, der forsøgsvis indkøber nogle af hendes mærkelige københavnervarer. Varerne i Marions butik er både økologiske, bæredygtigt fremstillet, biodynamiske og fremstillet under forhold der gavner producenten, verden og forbrugeren. Og hvad gør det så, at de koster 10 gange så meget som "almindelige" varer nede i Dagli'Brugsen? Så længe det ikke tager overhånd.

Forfatteren starter historien stille og roligt op, og lader den ganske langsomt tage fart. Det bliver aldrig hæsblæsende hurtigt, men det bliver intenst og vedkommende, til trods for at alle bogens personer mere eller mindre fremstår som utroværdige karrikaturer. Mange gange undervejs tænkte jeg på Erling Jepsens skønne roman, "Frygtelig lykkelig". Begge bøger er stort set skrevet over samme læst. En københavner fra den civiliserede verden, tvinges af omstændighederne ud i den del af Danmark man kun kommer i hvis man, ja, er tvunget til det, og så går alting galt.

At personerne er utroværdige karrikaturer og at historien dybest set er en kliché, fungerer rigtig godt. Hele fortællingen er underligt surrealistisk, og her ville troværdige personer virke malplacerede. Hjorth Madsen formår at få mig til at tro på både personer og handling, og det er ret godt gået. "Udkanten", hvis forside med al tydelighed fortæller læseren, at vi er i et meget underudviklet samfund i udkanten af Danmark, er blændende godt fortalt. Undervejs kan jeg ikke lade være med at holde af dem alle sammen - i større eller mindre grad, javist, men dog alligevel holde af i et eller andet omfang. For her i Udkantsdanmark hvor jeg bor, er de jo allesammen. Storbonden der styrer det hele, københavneren uden jordforbindelse, og alle de andre typer der befolker "Udkanten".

Bogen har mange lag, og kan læses på mange måder. Der er dels den umiddelbare fortælling, den gode historie, der leveres velskrevet ud i alle hjørner, men der er også alle de andre fortællinger. Dem om mennesker og deres måde at interagere på. Dem om kultursammenstød blandt landsmænd der lige så godt kunne bo på hver sin planet, og alle de andre historier der siver ud af bogens sider.

Lasse Hjorth Madsen, du har fået en fan!

Forfatter: Lasse Hjorth Madsen
Oversat af: -
Forlag: Aronsen
Udgivet: 2014
Sider: 282
Kategori: Roman
Anmeldt: 18.12.2017