Trojanske heste

Terrorpakke III er netop blevet vedtaget, og politistaten endegyldigt indført. Justitsministerens mystiske død, og et hemmeligt notat til den nye politidirektør, bringer igen politikommisær Leo Brix på banen.

Vi er i Danmark i 2020, og befolkningen er i oprør. Demonstrationer og civil ulydighed er den nye hverdag i et land, hvor en stor del af politiets arbejde er udliciteret til et privat, og meget voldeligt, vagtværn. Over vandene svæver det hemmelige netværk af ekstremt rige mennesker, der efterhånden kontrollerer det meste af verden. Danmark er blot endnu en brik i det spil.

"Trojanske heste" baseres på velkendte konspirationsteorier, og det giver god mening. For i morgen er det måske virkelighed.

Bertelsen & Schwerdfeger har begået endnu et afsnit i historien om Leo Brix, og hans kamp mod lovløsheden. I "Trojanske heste" udvides kampen, idet lovløsheden har bredt sig langt ind i Christiansborg og den herskende overklasse.

Bogen er lige så spændende som forgængeren ("Fjernstyring"). Desværre er den også lige så forvirrende at finde rundt i. Persongalleriet er mildest talt omfattende, og trods en tre sider(!) lang liste over medvirkende, er det umuligt ikke at fare vild i handlingen med jævne mellemrum. Som i forgængeren, er der også i "Trojanske heste" problemer med scenografien. Folk har det med at poppe op forskellige steder, uden at vi forudgående har fået at vide hvorfor. Brix er lige pludselig en del af et hemmeligt selskab, hvis formål i lang tid fortaber sig i tågerne. Først hen mod slutningen, kommer der lidt mere kød på, men ikke så meget at jeg som læser kan slippe for min forvirring over hvad det går ud på.

Det er interessant at bygge en krimithriller op omkring førnævnte konspirationsteorier, og dermed give dem mere krop. Der er ikke mange af den slags bøger på markedet, der samtidig har et budskab. Det kan jeg rigtig godt lide. Udover at være spændende, er "Trojanske heste" et godt bud på hvordan fremtiden meget snart kan komme til at se ud, hvis der ikke snart er nogen der trækker i nødbremsen. Bertelsen & Schwerdfeger bruger netop historierne om Leo Brix, til at trække i den. Bogen er ikke alene en krimithriller, den er også et opråb. Og det er rigtig godt gået.

Det der ærgrer mig med "Trojanske heste" er, at et - i mine øjne - ganske vigtigt budskab, mere eller mindre drukner i en handling der vil alt, alt for meget, og som stritter i alt, alt for mange retninger. Og som det var i "Fjernstyring", er også slutningen på "Trojanske heste", lidt for meget James-Bond-på-speed-agtig. Spændende? Mjah, måske. Men det skygger for fortællingen.

Jeg håber at forfatterne i næste bind, "Kritisk Masse", strammer op på historien, og formår at begrænse sig. Hellere skrive et par bøger mere, end at lade hver enkelt bog sprede sig over alt for meget.

"Trojanske heste" er spændende - og virkelig forvirrende.

Forfatter: Bertelsen & Schwerdfeger
Forlag: EgoLibris
Udgivet: 2017
Sider: 506
Kategori: Krimi, spænding
Anmeldt: 25.04.2017

Anmeldereksemplar fra forlaget

Af samme forfatter