Svovlregn

Nogle gange skal man kaste sig over det ukendte. Jeg kendte hverken forfatteren Claus Lembourn eller forlaget Egolibris, men jeg kan godt lide at bevæge mig ind på ukendt område i bøgernes verden. Bagsideteksten lød interessant, og jeg gik spændt i gang med læsningen. Jeg var ikke mange linjer inde i bogen før jeg vidste at det her ville blive godt. Rigtig godt endda.

Lembourn behersker sproget, og bruger det på sin egen skæve facon. Men aldrig mere skævt end at det giver mening. Med sine små korte og til tider pudsigt sammensatte sætninger, formår han at bringe en dybde frem, som andre forfattere skal bruge mange sider på. At "Svovlregn" kun er på 164 sider, skal man ikke lade sig narre af. Der er indhold nok til en meget tyk bog. Men i Lembourns fremstilling, bliver det bare aldrig nødvendigt med mange ord. Få velvalgte ord genialt sammensat, giver meget mere end mange sider. "Tale er sølv, tavshed er guld", er en sandhed der træder tydeligt frem i "Svovlregn".

Vi følger tre tyske soldater et sted i Tyskland, i 2. verdenskrigs sidste dage. Men det kunne for så vidt være en hvilken som helst krig. Historien handler ikke om feltherrer og store slag. Den handler om almindelige mennesker, fanget i andre menneskers konflikt. Den handler om krig generelt, og om kriges skyggesider for den menige soldat, men også for almindelige mennesker i et land der falder fra hinanden i stor hast. Den handler om generalernes håbløse forsøg på at se bort fra kendsgerningerne, og leve på slidte floskler, hvis mening for længst er gået hinsides. På en måde handler den dermed også om liv udenfor krigen, om ledere der ikke kender en hel masse til virkeligheden, og prøver at fylde befolkningen med slidte fraser, som man tvivler på at de selv har nogen fidus til længere.

Hvert kapitel indledes med små korte afsnit om soldaternes liv før krigen, om mennesker i krigen, om virkeligheden. Dernæst får vi et afsnit af de tre soldaterkammeraters liv i krigen. Det er beskidt og det er ondt. For det er sådan krig er. Uanset hvor mange spilleregler vi sætter op for krigsførelse, er krig bare beskidt, og Lembourn formår at fortælle det på fremragende vis.

Nok er bogen lille, men jeg fornemmer at fortællingen om Paul, Rudo og Heinz, vil blive hos mig meget længe.

 

Forfatter: Claus Lembourn
Oversat af: -
Forlag: Egolibris
Udgivet: 2015
Sider: 164
Kategori: Roman
Anmeldt: 25.12.2015
Af samme forfatter