Sorte sø

Femte bog i Lars Kjædegaards serie om Thor Belling og Anita Hvid, er som altid, velskrevet, men bestemt ikke Kjædegaards bedste.

En mand findes død ved Silkeborgs skove, og alle tror at det er en ulykke. Men da Hvid og Belling afhører den dødes forældre, finder de ud af, at den dræbte ikke var den, han havde fortalt alle, at han var. Hvad eller hvem havde den døde mand været bange for? Og var hans død en ulykke, eller blev han myrdet?

Og selvfølgelig var det ikke en ulykke - ellers var der jo ikke blevet en krimi ud af det - men hvem myrdede "Jens soldat"?

Sideløbende kører en historie om den myrdedes søster og dennes datter, der har et mildest talt anstrengt forhold til hinanden. Spørgsmålet er bare, om der er en sammenhæng mellem historierne.

Kjædegaard er en dygtig fortæller. Hans sprog er levende, og jeg synes at hen denne gang tager sig ekstra god tid til at tegne sine personer, så de fremstår levende og troværdige. Den del fungerer rigtig godt. Værre er det med krimi-delen i "Sorte sø", der efter min bedste overbevisning halter mere end hvad godt er. Der bruges rigtig meget tid på personskildringer, og meget lidt på opklaringen af forbrydelsen. Hvid og Belling kører lidt rundt i egnen omkring Silkeborg, og taler med forskellige mennesker, men kommer ikke rigtig nogen vegne med sagen. Ikke før Belling i en whisky-rus kommer til at tænke på noget, og vupti, så er sagen opklaret, uden at læseren bliver indviet i hvad der skete i spiritustågerne.

De andre bind i serien som jeg har læst, handler mere om solidt politiarbejde, og om samspillet mellem Hvid og Belling. Denne gang er det mere en række beskrivelser af forskellige mennesker, deres tanker og gøren og laden. Og det er fint skrevet, det er ikke det. Men det er mere en socialrealistisk roman end det er en krimi.

Forfatter: Lars Kjædegaard
Oversat af: -
Omslag: -
Forlag: Rosinante
Udgivet: 2013
Sider: 260
Kategori: Krimi
Anmeldt: 02.02.2019