Sorg er et væsen med fjer

Nogle gange kan få velvalgte ord sige meget mere end mange ord i lange rækker. Max Potter, der debuterer med "Sorg er et væsen med fjer", kan det der med at vælge nogle få ord, og sætte dem sammen i store sætninger.

"Sorg er et væsen med fjer" er en lille bog, og en meget anderledes bog. Men når man først kommer ind i historien, rytmen og den dybe fortælling, er det blændende godt. Velskrevet i en sådan grad, at man efter endt læsning må læne sig tilbage i stolen, vende blikket mod loftet, og bare sige "Ah...". For det er sådan en oplevelse det er.

Bogen handler om en lille familie i en lejlighed i London. Der er to små drenge, en far og en mor. Sidstnævnte er lige død, og resten af familien befinder sig i en tilstand af kaos og opløsning. En dag banker det på døren, og udenfor står Krage, en kæmpestor, sort, pjusket fugl. Krage løfter faren op i sine vinger og erklærer at han flytter ind, indtil de ikke længere har brug for ham.

At give sorgen krop, og en så usandsynlig krop som en krages, giver fortællingen fylde og troværdighed. Ofte er sorg noget diffust som det kan være vanskeligt at sætte ord på. I "Sorg er et væsen med fjer", er sorgen en krage med mange talenter. Han bliver familiens babysitter, psykoterapeut, historiefortæller og bodyguard. Den dag sorgen bliver til savn, er Krages opgave fuldført, og han flytter ud. Tilbage står resterne af en lille familie der nu er kommet igennem det værste. En lille familie der skal lære et nyt liv.

Bogen er inddelt i en række ultrakorte kapitler eller tekstafsnit. Alle med en af tre overskrifter: "Far", "Drengene" og "Krage". I hvert af disse kapitler og afsnit, er det den/de der har lagt navn til kapitlet der har ordet. Der er passager det er vanskeligt at få en mening ud af, men det er jo også sådan sorgen er - ikke nødvendigvis meningsfuld.

"Der var engang to drenge der med vilje
huskede ting forkert om deres far. Det
fik dem til at få det bedre hvis de nu
skulle komme til at glemme ting om
deres mor."

"Sorg er et væsen med fjer" er en lille perle, som enhver bør tage sig tid til at læse. Men vær advaret - den er ikke letlæst!

 

Forfatter: Max Porter
Oversat af: Pia Juul
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016
Sider: 126
Kategori: Roman
Anmeldt: 11.09.2016
Af samme forfatter