Sidste rejse

Carl Rasmussen er en, på sin tid, berømt maler. Bortset fra hans helt unge år i København, hvor han hutlede sig igennem livet med sin drøm om at male, så har Carl formået at slå sit navn fast som maler.

I sin ungdom drog Carl til Grønland, og fik et meget specielt forhold til landet så langt mod nord. Han malede menneskene og deres land, og høstede stor anerkendelse for sine arbejder.

Men tiden går, og det er som om Carl ikke rigtigt formår at gå med. Det er som om verden kører rundt, uden at han er en del af det. Måske i et forsøg på at genfinde gnisten fra før, drager den nu midaldrende Carl igen til Grønland om bord på briggen Peru. Det er denne rejse vi følger. Og gennem de flashbacks, der igennem hele bogen krydser beretningen fra skibet og opholdet på Grønland, får vi samtidig Carls livshistorie serveret.

Det hele er serveret i Carsten Jensens underfundige, lidt gammeldags sprogbrug, og man kan ikke undgå at blive indfanget af det.

Selv om jeg ikke forstår mig på malerkunst, og selv om Carl Rasmussen som maler derfor er mig lidt ligegyldig, kan jeg ikke lade være med at blive revet med af historien om mennesket Carl Rasmussen. En stakkel der måske nok har sit på det tørre, hvad ydre ting angår, men indeni ham raser en storm, som aldrig helt lægger sig.

”Sidste Rejse” er ikke en efterfølger til ”Vi de druknede”, selv om forfatteren er den samme, og selv om vi kan genkende nogle af personerne. Det er en selvstændig fortælling, og man må, og kan, ikke sammenligne de to. ”Sidste rejse” holder hele vejen hjem. Alene - ligesom Carl.

 

SidsteRejse

5star

Forfatter: Carsten Jensen
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2007
Sider: 324
Kategori: Roman
Anmeldt: 16.10.2008
Af samme forfatter