Pilekongen

Estiske Meelis Friedenthal er Dr. theol. fra universitetet i Tartu. Hans doktorafhandling omhandlede en moralfilosofisk traktat fra middelalderen. "Pilekongen" er restultatet af at forfatteren fik lyst til at beskæftige sig med samme stof i skønlitterær form.

Laurentius Hylas er på vej til en regnvåd flække i Europas udkant (Dorpat - i dag Tartu - i Estland), hvor han har fået stipendium til videre studier. Med sig har han et fuglebur med sin elskede papegøje Clodia, en egetræskiste og en voldsom angst for at se nogen i øjnene.

Misvækst og hungersnød hærger. Folk begynder at se tegn på de sidste tiders komme. Mistænksomheden lurer under overfladen. Der skal mere end en farvestrålende papegøje til at afbalancere Laurentius’ melankoli.

Bagest i bogen er et efterord, hvor forfatteren redegør for forskellige elementer der udgør bogens verdensbillede i slutningen af 1600-tallet hvor handlingen udspiller sig. Det kan anbefales at læse efterordet inden man læser romanen.

Laurentius lever i slutningen af 1600-tallet, og sproget der benyttes i romanen, afspejler dette. Ikke sådan at forstå at der benyttes et sprog der er mere end 300 år gammelt, men det er lige en smule "tungere" og en smule mere "forældet" end vi er vant til i moderne romaner. Man kunne frygte at sproget derfor ville stå lidt i vejen for historien, men det er på ingen måde tilfældet. Faktisk understreger sproget hele historien om den melankolske Laurentius, og gør den troværdig. "Pilekongen" er oversat fra estisk af Birgita Bonde Hansen, og det er noget af en bedrift at trække det gamle sprog med over i en dansk oversættelse så det stadig fungerer. Men det gør det i høj grad.

Laurentius lever i en tid hvor gammel folke- og overtro så småt må vige pladsen for moderne videnskab. Overtroen har dog så solidt fat i alle, at det hele bliver en underlig mudret blanding hvor videnskaben langt hen ad vejen tager udgangspunkt i overtro om onde øjne, balance i kropsvæsker osv. Og Friedenthal beskriver det ganske glimrende gennem sin melankolske hovedperson, der på den ene side studerer ved universitetet i Dorpat (Tartu), og på den anden side er gennemsyret af overtroen.

Forfatterens beskrivelser af steder og omgivelser er ikke overdrevne, men de er så intense at man næsten kan mærke den konstante regn, de råkolde huse, de fattige, pløret og nøden blandt de fattige.

"Pilekongen" er ud over at være en velskrevet roman, også et interessant indblik i en fortid der på stort set alle punkter afveg fra vores nutid. Jeg var lidt forvirret undervejs, men efter at have læst efterordet, faldt rigtig mange brikker på plads, og jeg vil som nævnt anbefale nye læsere at begynde der.

Forfatter: Meelis Friedenthal
Oversat af: Birgita Bonde Hansen
Omslag: Benji
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet: 2018
Sider: 230
Kategori: Roman
Anmeldt: 11.10.2018

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter