Orkansæsonen og stilheden

Det var med meget store forventninger at jeg begyndte læsningen af "Orkansæsonen og stilheden". Jeg var betaget af Anne-Cathrine Riebnitzsky's "Forbandede yngel", og "Den stjålne vej" der fulgte efter, står stadig som noget af det bedste jeg har læst. Så forventningerne var skruet helt i top. Og måske var de for høje, for jeg synes ikke at Riebnitzsky når sig selv til sokkeholderne med denne bog.

Af bagsideteksten fremgår det at:

Orkansæsonen og stilheden er en historie om de valg, vi træffer og hvordan de påvirker os selv og andre mennesker. En roman om tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, forelskelser, drab og tilgivelse.

Og det handler den da også om, det er ikke det. Men den handler også om Monica, Johan, Beate, Hans, Henning, Betarice, Nory, Marcus, Benjamin og en del andre. Bogen vil alt, alt for meget, spredt ud på alt, alt for mange hovedpersoner og sideløbende historier. Efter nogle få kapitler mister man fuldstændig orienteringen, og genfinder den aldrig rigtigt igen. Først til allersidt knyttes de mange historier og mennesker en lille smule sammen. Men på det tidspunkt virker det bare lidt søgt. Lidt som en undskyldning for rodet.

At referere handlingen vil jeg slet ikke vove mig ud i. Primært fordi jeg dybest set ikke forstår den. Men jeg kan da nævne, at der blandt meget andet, indgår en del jagt med bue og pil, en præst, en narkobaron i Guatemala, lidt rockere, noget narkotikasmugling og et enkelt mord. Hver af de mange historier fortjener deres egen velskrevne bog, for der er stof nok, og fordi persongalleriet ville vinde ved et dybere bekendtskab. Men fordi forfatteren har spredt sig så meget, bliver der kun krattet lidt i overfladen rundt omkring, og de fleste personer kommer til at fremstå en smule karrikerede og temmeligt utroværdige. Som læser lærer jeg aldrig rigtig nogen af dem at kende.

Efter et par bragende sucesser, må jeg erkende at oplevelsen denne gang, var mere end jævnt skuffende. Det betyder dog ikke at jeg ikke står klar ved bogpusheren næste gang Riebnitsky er på banen. Hendes to første bøger mere end viser, at hun i den grad kan noget med at skrive. Så, en enkelt smutter skal ikke ødelægge det.

 

Forfatter: Anne-Cathrine Riebnitzsky
Oversat af: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2016
Sider: 341
Kategori: Roman
Anmeldt: 12.01.2016
Af samme forfatter