Okker Gokker

Der er smæk for skillingen fra første til sidste side. Der sker hele tiden noget, men ikke mere end at læseren hele tiden kan følge med.

En pige dukker op fra skoven og er kun lige akkurat i live. Hendes historie er helt umulig at tro på, men den er sand, helt ned til hvert eneste frygtelige detalje.

Nogle dage efter bliver endnu et undvegen offer fundet, og man begynder at kunne se et mønster. Ofre bliver bortført i par, indespærret og derefter udsat for et forfærdeligt valg: dræb, eller bliv dræbt. Vil du helst miste livet, eller miste forstanden?

"Okker Gokker" er første bind i Matthew Arlidges serie med kriminalassisten Helen Grace i hovedrollen. Indtil videre er der udkommet fem bøger i serien, og alle bøger har titel efter et børnerim eller en leg.

Handlingen er grum, men aldrig unødigt udpenslet voldelig. Arlidge er en dygtig fortæller, og han holder spændingen hele vejen igennem. Desværre synes jeg at hovedpersonen, Helen Grace, er "for meget". Vi har alle vore særheder, men det virker som om at Grace stort set kun består af særheder. Hun er simpelthen for mærkelig. Måske er det sådan det er i genren, hvor der efterhånden ikke findes "normale" mennesker i politiets rækker. Det virker lidt som om det er et krav, at man ikke er som alle andre, hvis man skal optages i etaten. Det bliver lidt ensformigt og temmelig utroværdigt i længden.

Bortset fra det, og bortset fra en del løse ender der aldrig bliver bundet en knude på, var det en god fortælling. Tempoet var hurtigt, uden at blive forceret, og handlingen udvikler sig hele tiden i uventede retninger. Så, trods den lidt for mærkelige hovedperson og de lidt for mange løse ender, skal jeg helt sikkert også læse de øvrige bøger i serien. For uanset hvad, så er det rigtig god underholdning.

Forfatter: Matthew Arlidge
Oversat af: Stig W. Jørgensen
Omslag: -
Forlag: Jentas
Udgivet: 2017
Sider: 344
Kategori: Krimi
Anmeldt: 09.04.2019

Af samme forfatter