Nornespind

Hvis en historisk roman skal fungere, må man som minimum kunne forvente at historiske detaljer og fakta er på plads. Hvis forfatteren ikke engang har styr på sit univers, kan jeg heller ikke have tillid til den historie der fortælles.

"Nornespind" slås op som "... en vikingefortælling, der karsk og ubesmykket følger sine personer gennem menneskelivets hverdage og ekstremer." Hvad der helt præcis menes med "karsk og ubesmykket", har jeg endnu ikke gættet.

Bogen handler om tiden hvor Harald Blåtand var konge, altså sådan ca. sidste halvdel af 900-tallet. En tid hvor de gamle guder levede side om side med kristendommen. Det havde været sådan i flere hundrede år, og var i det store og hele gået nogenlunde fredeligt for sig. I Gert Maarløw Nicolaisens fortolkning, er det lige knap så fredeligt. Hvilket i nogen grad kan være rigtigt nok. Harald Blåtand var jo ham der "gjorde danerne kristne" - sandsynligvis uden at spørge dem til råds (det var før demokrati var andet end et græsk ord) - og det har sikkert ikke været populært blandt dem der dyrkede de gamle guder. Men når forfatteren uden videre gør pallisadeanlægget i Jelling til Blåtands fæstning, med gader, huse og masser af mennesker, går det galt. Der er fundet spor efter fire huse indenfor pallisaden, men der er intet der indikerer at der har været gader eller at der har boet ret mange mennesker på området - om nogen i det hele taget. Hele anlægget står i forholdsvis kort tid inden det brænder ned (eller bliver brændt ned) til grunden. Selve "byen" lå syd for pallisadeanlægget. Hvad anlægget har været brugt til, ved man faktisk ikke. Men manglen på fund indikerer at det i hvert fald ikke har været brugt sådan som forfatteren antager. Når man så oven i købet kan høre lyden af skoede heste i gaderne, går det helt galt. Brugen af hestesko kom først for alvor frem i den tidlige middelalder - altså et par hundrede år efter at "Nornespind" foregår. Og det er kun toppen af isbjerget.

Sprogligt er det meget svært at finde rundt i bogen. Der skiftes konstant scene, og da ingen af personerne tegnes særlig tydeligt op, er det svært at finde ud af hvor vi er, med hvem og hvorfor. Fortællingen er sikkert udmærket, og forfatteren bruger sproget nogenlunde fornuftigt, men det er så rodet at jeg aldrig nåede at finde hoved og hale i det.

Som oftest når der er tale om en udgivelse fra Mellemgaard, er også "Nornespind" et studie i flittig brug af tryk- og stavefejl, ligesom det efterlader det indtryk at der ikke har været en redaktør ind over til at hjælpe forfatteren med at stramme fortællingen op, ikke at udtrykke sig mere knudret end højst nødvendigt, og at lade personer og plot komme til udtryk.

Der er ingen tvivl om at Gert Maarløw Nicolaisen har noget på hjerte, og at han elsker at fortælle historier. Men når man vælger den historiske roman som bærer af sin fortælling, må jeg som læser kunne forvente at der er lavet grundig research på den tid hvor fortællingen udspiller sig.

Jeg er vild med bøger om vikingetiden, men "Nornespind" var en skuffelse.

Forfatter: Gert Maarløw Nicolaisen
Oversat af: -
Omslag: Kathrine Freek Nicolaisen
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2018
Sider: 395
Kategori: Historisk
Anmeldt: 13.06.2019

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter