Noget fremmed

Normalt kender vi Lars Kjædegaard for den fremragende krimiserie om Hvid og Belling. Men Kjædegaard har mange talenter, og da jeg opdagede at han også havde begået et par historiske romaner, blev jeg nysgerrig. Nu har jeg læst "Noget fremmed", og er ikke i tvivl om at jeg også skal læse hans anden historiske roman, "Illinois".

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

Bogen begynder med det sidste slag ved Dybbøl. Det der afslutter krigen mod Tyskland i 1864, og det der resulterer i at Rasmus sendes hjem til Helsingør med et ødelagt ben og en arm fattigere. Det er Rasmus der åbner bogen, og det er ham der lukker den, men derimellem møder vi en del andre personer i og omkring Helsingør i 1864. Rasmus er vel den egentlige hovedperson, men flere andre får lige så stor plads i fortællingen. Derved bliver det byen der bliver den egentlige hovedperson, i fortællingen om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og en hastig udvikling der truer med at ændre byen for altid. Den Øresundstold som de store købmænd har levet godt af, forsvinder. Jernbanen kommer til byen, og pludselig rykker verden tæt på. Krigen er tabt, og alt det gamle smuldrer. Men det er ikke kun byen der ændrer sig. De personer vi møder i byen, må også finde sig til rette i deres egne liv. Liv der også ændrer sig, og som heller ikke er som de var engang. Alting er nyt - alting er "Noget fremmed".

At Lars Kjædegaard er en virkelig dygtig fortæller, var jeg godt klar over, efter at have pløjet en del af hans krimier igennem. Og i "Noget fremmed" viser han det til fulde. Dels er historien godt fortalt. Personerne står knivskarpe, og hæver sig over bogens sider. Derfor kan jeg som læser forholde mig til dem og få et næsten personligt forhold til hver enkelt. Samtidig formår Kjædegaard at trække sproget tilbage til den tid hvor handlingen udspiller sig. Det er knudret, langsomt og en smule tungt. Og det er meget, meget troværdigt. Der er ikke mange der kan efterligne 150 år gammelt dansk, men Kjædegaard fanger ordene, tonen og melodien i sproget.

"Noget fremmed" anbefales til alle der holder af historiske romaner, og til alle der holder af den langsomme og dybe fortælling. I det hele taget anbefales den bare til alle!

Det eneste der ærgrer mig er, at Kjædegaard kun har skrevet to historiske romaner.

Forfatter: Lars Kjædegaard
Forlag: Rosinante
Udgivet: 2004
Sider: 330
Kategori: Historisk
Anmeldt: 25.01.2019

Af samme forfatter