Ned til hundene

Ned til hundene

Bente stiger af en bus. Bente venter på en bus. Bente møder Putte og John, der tilbyder husly for en storm, og inden vi ser os om, er Bente indlogeret hos Putte og John - der begge døjer med piskesmæld. Og så går Bente ned til hundene og passer dem, mens deres ejer er på hospitalet. Og vi må heller ikke glemme Elly med lottokuponerne, eller Ibber, eller nogen af de andre personager der dukker op i historien. Alle sammen mennesker der pludselig giver Bente et indhold i livet. Noget hun ellers ikke har haft for meget af.

Men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes om Helle Helles nyeste værk. Når jeg sammenligner med de ting hun ellers har begået, er en let skuffelse nok det der står nærmest virkeligheden. For det er det jeg er. Skuffet over historien, der er for grotesk, og over personerne, der er for underlige og for markante.

Helle Helle har begået nogle fantastiske bøger, hvor hverdagen optrævles lige for øjnene af os. Ned til hundene, er bestemt ikke en hverdagsberetning, og den falder helt uden for det man (læs: jeg) forventer af Helle Helle. Og måske er det i virkeligheden der det går galt. I forventningen om, at få det vi plejer at få. Den forventning jeg har låst Helle Helle fast i, på baggrund af værker som "Rødby-Puttgarden", "Hus og hjem", og alle de andre. Forventningen om at få serveret et stykke hverdag. En forventning der ikke bliver indfriet, i ”Ned til hundene”.

Måske går det også galt, fordi jeg ikke kan finde ud af hvad det er forfatteren vil. Er der en dybere mening i galskaben, og hvor er den så i givet fald?

 

NedTilHundene

3star

Forfatter: Helle Helle
Oversat af: -
Forlag: Samleren
Udgivet: 2008
Sider: 157
Kategori: Roman
Anmeldt: 06.08.2008
Af samme forfatter