Jomsvikingen

I dette andet bind i Arnulfsagaen dykker forfatteren endnu dybere ned i fortællingerne om Jomsvikingerne, som de bl.a. er beskrevet i disse vikingers egen "Jomsvikinga Saga". Jomsvikingerne boede i kæmpefæstningen Jomsborg, hvor elitekrigerne levede efter et sæt regler der kan få selv den værste rockerklub til at syne som en pensionistudflugt.

Arnulf drager igen på sommertogt med "blodringen", et lille særligt tætknyttet fællesskab af Jomsvikinger. Denne gang går turen til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason huserer med en kæmpehær, og selvfølgelig skal Arnulf og vennerne være med. Arnulf og blodbrødrene kommer helt tæt på makkerparret Svend og Olav. Så tæt, at det ender helt galt, og Arnulf må haste tilbage til Danmark for at flygte med familien.

Som i første bind, er "Jomsvikingen" en spændende fortælling. Der er fuld knald på fra første side, og efter sidste side sidder man lige og gisper efter vejret. Også denne gang flyder blod, indvolde og afrevne lemmer i en lind strøm fra bogens sider. Desværre i så rå mængder, at det ligesom bliver for meget.

Fremstillingen af Svend Tveskæg og Olav Tryggvason er efter min bedste overbevisning skåret for skarpt. Jeg er klar over at vikinger og vikingekonger næppe kan sammenlignes med Hjemmeværnet og Kongehuset. Og jeg er også klar over at krig var, og er, grimt. Det har krævet helt særlige ledere, og Svend Tveskægs historie generelt betragtet, leder ikke tankerne i retning af en pædagoguddannelse. Men begge de herrer er simpelthen for karrikerede, og bliver derfor utroværdige.

Som i første bind, er sproget også et problem i bind to. Det skal nok forestille at være en eller anden form for "vikingesprog" - og det fungerer slet ikke. Sætningerne bliver lange, knudrede og fulde af mere eller mindre selvopfundne ord. Det gjorde alt for mange gange at mine tanker drog på langfart under læsningen, og jeg måtte jævnligt tilbage og samle en side op. Sproget kunne simpelthen ikke holde mig fangen - og det er ærgerligt, når nu historien faktisk var lidt mere end almindeligt spændende.

Tredje bind i sagaen, "Odinsulven", står klar på reolen, og når jeg lige har fået vejret igen, skal den helt klart læses også. For uanset hvad, så er det god action-underholdning.

 

Forfatter: Susanne Clod Pedersen
Oversat af: -
Forlag: Bazar
Udgivet: 2015
Sider: 523
Kategori: Roman
Anmeldt: 08.06.2016
Af samme forfatter