Hjertet slår og slår

Kristian er professor i historie. Han er også i Himmerland hvor hans far er ved at dø på et plejehjem. Det tager bare så lang tid, fordi hans hjerte slår og slår, som en af hjemmets ansatte formulerer det.

Faderen var en stor mand engang. Gårdmand på egen gård, med flere ansatte. Han ville alle det bedste, og var aldrig i tvivl om at det var bedst når han bestemte. Når han bestemte alt, havde han det godt, og når han havde det godt, havde alle andre i hans nærhed det også godt. Eller, i hvert fald tåleligt.

Mens vi venter på at den gamle mand skal slippe sit tag i livet, får vi historien om Kristian og hans far. Sidstnævnte er slet ikke i tvivl om at han har fået en fuldstændig uduelig søn, der ikke er skabt til arbejdet på den gård han engang skal overtage. Vi er ikke i tvivl, fordi Kristians far benytter enhver lejlighed til at fortælle ham det. Det er en grum historie om en hård mand der ikke går af vejen for at håne og tæve sin egen søn - for lige at lære ham lidt om livets alvor og så'n. Det er også historien om hvordan Kristian ligesom melder sig ud af verden, og står den gamle imod med sin tavshed. Kristian er ikke noget lys i skolen, men vælger alligevel den vej. Måske fordi hans far vil noget andet.

Som altid når det er Jens Smærup Sørensen der skriver, er det velskrevet fuldkost. Sine blot 216 sider til trods, har "Hjertet slår og slår" indhold nok til dobbelt så mange sider. Forfatteren mestrer sproget og skriver blændende - ikke mindst mellem linjerne.

Et enkelt afsnit af bogen, hvor faderen fortæller om en oplevelse han havde som barn, stikker ud fra resten af bogen. I en sådan grad at man skulle tro det var en helt anden forfatter der havde skrevet det. Sådan noget der understreger at Jens Smærup Sørensen virkelig kan sit håndværk.

 

HjertetSlaarOgSlaar
4star

Forfatter: Jens Smærup Sørensen
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2012
Sider: 216
Kategori: Roman
Anmeldt: 12.03.2015
Af samme forfatter