Hjem

Det er de færreste meget produktive og ditto populære forfattere der kan holde stilen og kvaliteten i alle deres bøger. Ind imellem kommer der noget fra dem, hvor man bare tænker "øv". Et eller andet sted er det på sin vis betryggende, for så er de jo også bare mennesker - ligesom mig. Et andet sted er det ærgerligt, når man nu lige har lænet sig godt tilbage i yndlingsstolen for at lade sig underholde med endnu en blændende fortælling af en af yndlingsforfatterne. Harlan Cobens "Hjem" er en af disse øv-bøger. Faktisk har jeg svært ved at forstå at det er Coben der har skrevet den. Men hans navn står på forsiden, og der er et billede af ham på omslaget, så den er god nok. Altså at det er Coben der har skrevet bogen, for bogen som sådan, er slet ikke god nok.

To 6-årige rigmandssønner blev kidnappet for ti år siden i New Jersey. Dengang blev sagen meget omtalt i medierne, og kidnapperne forlangte en løsesum. Men pludselig hører man ikke mere fra hverken drengene eller kidnapperne. Indtil den ene af drengene pludselig dukker op i London i England. Nu kommer detektiven Myron Bolitar på sagen, sammen med sin ven, Win.

Historien er spændende nok, den ros skal Coben have. Han er altid god for et spændende plot, som man ikke bare lige regner ud - næsten ikke i hvert fald, for det falder lidt fra hinanden til sidst. Men så er det sådan set også det. Personerne i bogen, og hovedpersonerne Myron og Win i særdeleshed, er bare ikke troværdige. Win er styrtende rig, og er ikke bange for at bruge sine penge. Vi ved ikke hvorfor han er rig - det er han bare. Myron er en næsten-basketballstjerne der vistnok er detektiv nu, og sammen udgør de to et lidt spøjst makkerpar. Det har jeg ingen problemer med. Herude i virkeligheden er det også nogle gange meget pudsige, og meget forskellige, personer der finder sammen. Men af en eller anden grund skal historien om det umage par og den ret alvorlige kidnapningssag fortælles gennem dårlige one-liners (læs: virkeligt anstrengende dårlige vittigheder). Myron og Win, og flere andre, er kunstigt morsomme hele tiden, og det fungerer ikke. Som i fungerer-overhovedet-ikke. Det er lidt som at se en thriller med Gøg og Gokke i hovedrollerne. Det virker bare ikke. Hvis det endelig virker som noget, så virker det som om Coben tilsyneladende helt har misforstået sin egen historie.

Jeg kan sagtens leve med at Coben har ramt ved siden af sig selv med denne bog. For jeg ved at han kan skrive meget spændende historier. Jeg er heller ikke skræmt væk fra hans forfatterskab af en enkelt "smutter" - faktisk er to nye Coben-romaner flyttet ind på mine bogreoler i dag, og dem glæder jeg mig lige så meget til at læse som jeg glædede mig til "Hjem". Men jeg bliver lidt nok træt i ansigtet, hvis de er lige så dårlige som denne.

Forfatter: Harlan Coben
Oversat af: Poul Bratbjerg Hansen
Forlag: Gad
Udgivet: 2017
Sider: 327
Kategori: Spænding
Anmeldt: 03.02.2018

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter