Himmerige og Helvede

Foranlediget af en anmeldelse på Bogrummet, fik jeg den lokale bogpusher til at skaffe "Himmerige og helvede". Mig bekendt har jeg kun en enkelt gang læst en islandsk forfatter - og husker det som en oplevelse der ikke nødvendigvis behøvede at gentage sig. Men hvad skidt, Jón Kalman Stefánsson får pæne ord med på vejen, og "Himmerige og helvede" burde være et udmærket sted at begynde. Det er første bind i en trilogi om "drengen", og tanken var at de par hundrede sider er hurtigt pløjet igennem. Hvis det var godt, kunne jeg lige snuppe de to næste bind også. Hvis det var skidt, var skaden ikke så stor.

Nu er der så bare det ved Jón Kalman Stefánsson, at når han skriver, så er det ikke noget man hurtigt pløjer igennem. Tanken om at de 211 sider blot var et par dages læsning, slog ganske fejl. Jeg tror nemlig ikke man kan læse islandske Kalman hurtigt. En anmelder fra "Buchkultur" skriver:

"Kalman maler billeder der er fulde af melankoli og stille glæde ... og tager vejret fra en. Et must for elskere af poetisk sprogkunst!"

En hurtig pløjning af Kalman, svarer til at vandre rundt i det skotske højland, med lukkede øjne. Det gør man bare ikke!

"Himmerige og Helvede" er en meget langsom bog. Der er faktisk ikke ret meget handling. Drengen, der er den navnløse hovedperson, tager ud at fiske. Drengens bedste (og eneste) ven dør af kulde på fisketuren, fordi han havde læst et digt der var så smukt at han glemte sit overtøj. Drengen bliver ked af det. Og så har vi vist være gennem det hele. Men hold da helt op hvor kommer vi langt, langt ind under huden på drengen. Vi føler melankolien, for en stor dels vedkommende udløst af Islands barske natur, og det er blændende godt skrevet. Det er virkelig "poetisk sprogkunst". Derfor kan man heller ikke bare læse bogen i løbet af et par dage. Der var dage, hvor jeg kun fik læst en halv side - og så kunne jeg ikke rumme mere. Nogle dage kunne jeg slet ikke læse i bogen, fordi gårsdagens ord stadig sad i kroppen.

Jón Kalman Stefánsson er, i mit univers, kommet for at blive - og jeg bliver nødt til at læse de to næste i trilogien: "Englenes sorg" (2009) og "Menneskets hjerte" (2013).

For jeg elsker poetisk sprogkunst.

Drømmene udfrier os nogle gange fra livet. De er solskinnet bag verden. Vi lægger os til at sove på bunden af en januaraften, nordenvinden ryster huset, de tynde ruder skælver, vi lukker øjnene, og solen skinner på os. De der bor under bratte fjeldsider og så nær verdens ende er specialister i drømme. Drengen sover. Siden vågner han, kommer langsomt op til overfladen.
(s. 129)

 

HimmerigeOgHelvede

5star

Forfatter: Jón Kalman Stefánsson
Oversat af: Kim Lembek
Forlag: Batzer & Co.
Udgivet: 2010
Sider: 211
Kategori: Roman
Anmeldt: 16.02.2014
Af samme forfatter