Havet sletter ikke alle spor!

En fuld, sovende russisk kaptajn, sidder alene på broen på et stort skib der nærmer sig Skagen. Ud for Skagen ligger et mindre tankskib og fylder olie på et større. Russerens skib pløjer for fuld skrald ind i det ene af disse, og så har vi balladen. Mange tusinde tons olie fosser ud i havet, og Danmarks største miljøkatastrofe er en realitet.

Forfatteren lægger stor viden og grundig research til grund for sin roman, der indledes med en gennemgang af det danske miljøberedskab til søs, internationale love og konventioner, politiske tiltag gennem tiden, og så videre. En interessant inledning, der desværre er alt for farvet af forfatterens generelle mistillid til politikere og alle i søværnet med rang over officer. Derfor er det svært at tro på alt hvad der står, fordi jeg nogle gange tvivler på hvorvidt der er tale om fakta, eller om det mere handler om at nedgøre førnævnte personer.

Romanen har to alvorlige slagsider. Dels har den ingen hovedpersoner og gennemgående karakterer til at binde historien sammen, og dels at de medvirkende kun præsenteres med navn og udseende. Jeg lærer aldrig nogen af dem at kende før de er ude af billedet igen, og får derfor heller ikke noget forhold til nogen af dem. Det bliver aldrig personligt, og derfor bliver det også lidt ligegyldigt.
Næste slagside er overforbruget af søfartsudtryk. Som analfabet udi søfart, må jeg melde pas overfor disse termer, og dermed desværre også det meste af bogen. Jeg fatter ganske enkelt ikke hvad der sker. At forfatteren er tidligere sømand, officer og skibsfører, er jeg aldrig i tvivl om. Han slynger om sig med fagtermer når skibenes ruter fra ét sted til et andet skal beskrives, og jeg fatter ikke en bjælde. Jeg aner ikke hvor skibene er, og hvor de skal hen, og mister totalt overblikket. Under oprydningsarbejdet fortsætter det på samme måde. Flere gange nævnes det f.eks. at nogle skibe sejler "stores" ud til andre skibe. Det eneste jeg kender til "stores" er, at det er navnet på et tyndt undergardin, der oftest bruges i ældre menneskers vinduer. Men hvorfor skibene skal sejle rundt med gardiner, når der nu er så meget andet der er vigtigere, fik jeg aldrig fat i.

Romanen, der dybest set er en logbog, med et væld af datoer og tidspunkter, og en handling der går i en lige linje fra A til B, er skrevet i et sprog hvor jeg misser mindst 2/3 af indholdet. At forfatteren nærer generel mistillid til politikere og alle søfolk med en rang over officer, er man aldrig i tvivl om. Men det bliver lidt ensformigt i længden, når der konstant skal hænges fjollede øgenavne på disse personer, samtidig med at de udelukkende tillægges skumle motiver for egen vindings skyld. Det er for meget sandkasse, og troværdigheden kan være på et lille sted.

Når jeg så alligevel kan snige mig op på to stjerner, skyldes det at bogen faktisk var ganske spændende. Jeg har ikke gennemskuet hvordan så mange siders fagsprog og opremsning kan være spændende, men det kunne det altså - og det er jeg faktisk oprigtigt imponeret over.

 

HavetSletterIkkeAlleSpor

2star

Forfatter: Kurt Lundholm
Oversat af: -
Forlag: Brunlynget Bogforlag
Udgivet: 2014
Sider: 192
Kategori: Roman
Anmeldt: 23.02.2015
Af samme forfatter