Glasvinge

Da jeg læste Katrine Engbergs "Krokodillevogteren" var jeg ikke specielt imponeret. Det var lidt bedre med "Blodmåne". Men med "Glasvinge" er det ved at være rigtig godt. Det er tydeligt, at forfatteren er ved at komme godt ind under huden på sine hovedpersoner, og har en meget mere afslappet tilgang til skriveriet, der flyder væsentligt bedre denne gang. "Glasvinge" er den klart bedste af de tre bøger der indtil videre er kommet om makkerparret Kørner og Werner.

Et avisbud finder liget af en nøgen kvinde i et springvand på Strøget. Hun har snitsår på håndleddene og i lysken. Politiassistent Jeppe Kørner bliver sat på sagen uden sin vanlige makker. Anette Werner er nemlig på barsel. Eller det vil sige, ikke helt. Efterforskningen fører dem ind i sundhedssystemet, blandt patienter og behandlere, mennesker med enorm empati, sensible sjæle og store ambitioner.

Ved siden af denne hovedhistorie, kører også en historie om en sygeplejerske der myrder en patient og en historie om Esther de Laurenti (som vi kender fra de to første bind i serien). Den med sygeplejersken giver for så vidt mening i forhold til historie, selv om den meget længe står og stritter uden noget egentligt formål. Esther de Laurentis rolle i serien om Werner og Kørner blev udspillet i "Blodmåne" (måske endda allerede i "Krokodillevogteren"), og jeg fandt aldrig ud af hvad hun havde med noget at gøre i "Glasvinge". Hendes historie kører selvstændigt, og kommer ikke på noget tidspunkt ind i selve fortællingen om "springvandsmordene". Det virker lidt som om Engberg er blevet så gode venner med Esther, at hun ikke nænner at skrive hende ud af serien. Måske burde Engberg overveje at vinke farvel til Esther, hvis der kommer et fjerde bind om Kørner og Werner. Hun giver ikke rigtig mening længere, og fungerer mest som unødvendigt fyld.

Engbergs sprog er meget bedre denne gang. Som læser får jeg en fornemmelse af at hun for alvor er ved at skrive sig varm, og er vel ude over det lidt krampagtige som især "Krokodillevogteren" bar præg af. Der er så meget overskud, at personerne bliver mere "normale" og derfor mere troværdige. Ligesom der også er overskud til at give sundhedsvæsnet en ordentlig opsang, og sundhedspersonalet en kæmpe krammer, fordi de bliver ved med at kæmpe - trods nedskæringer fra politisk hold i alt for mange år. "Glasvinge" er derfor både en krimi, og et samfundskritisk indspark - altså en krimi der vil andet og mere end at underholde. Og den del fungerer rigtig godt!

Forfatter: Katrine Engberg
Oversat af: -
Forside: -
Forlag: People's Press
Udgivet: 2018
Sider: 354
Kategori: Krimi
Anmeldt: 19.01.2019

Af samme forfatter