Fvonk

Det er altid med stor forventning jeg kaster mig over Erlend Loes bøger. Det nyeste skud på stammen, ”Fvonk”, var ingen undtagelse fra den regel.

Fvonk har arbejdet i Vandre- og Motionsforbundet i en periode, hvor der foregik noget snavs. Fvonk var ikke direkte involveret i dette snavs, men var dog vidende om at der blev fusket med medlemstal og statsstøtte. Som følge af dette snavs, findes Vandre- og Motionsforbundet ikke længere, og Fvonk bor alene i sit hus, hvor han lejer nogle kælderværelser ud. En dag får han en ny logerende, som ikke er hvem som helst. Han hedder Jens og er statsminister i Norge. Bogen har af en eller anden grund ingen kapitler, men er derimod inddelt i 198 afsnit. Gennem disse 198 afsnit, udvikler der sig et ekstremt underligt venskab mellem Fvonk og Norges statsminister. Jens har stress og er udkørt, og har brug for et sted hvor han bare kan være Jens. Fvonk forsøger at komme sig over at have mistet sit job, sin nylige skilsmisse, og at håndtere en datter der vil til England for at studere til hundetolk. Samtidig er han overbevist om, at alle verdens gravide har slået sig sammen i én stor organisation, med det formål at "komme efter ham".

Erlend Loe er berømt (berygtet?) for sin skæve tilgang til den verden der omgiver os. Han giver altid virkeligheden en drejning ud i det groteske, til tider tangerende det vanvittige. Som regel går det godt, og han får sagt rigtig meget om os selv, det liv vi lever og de værdier vi fylder i det. Fvonk er desværre et eksempel på, at man ikke kan putte hvad som helst ned i den formel. I ”Fakta om Finland”, går han lidt for meget i selvsving ud i det groteske, og det lykkedes mig aldrig at læse bogen færdig. ”Fvonk” læste jeg til ende, men jeg ved stadig ikke hvad Erlend Loe vil med bogen. Den var bare for mærkelig.

Jeg har ikke noget problem med det skøre, groteske og vanvittige. Men, når det bliver et mål i sig selv, bliver resultatet blot fjollet og meningsløst. ”Naiv.Super”, ”Doppler”, ”Volvo Lastvagnar”, ”Kvinden flytter ind”, ”Stille dage i Mixing Part”, og til en vis grad også ”L”, kunne jeg forholde mig til. Men ”Fvonk”? Nej, den er en tand for underlig, og bliver derfor meningsløs.

 

Fvonk

2star

Forfatter: Erlend Loe
Oversat af: Susanne Vebel
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2013
Sider: 211
Kategori: Roman
Anmeldt: 05.04.2013
Af samme forfatter