Flygtningen

Hvad ville du gøre, hvis en flygtning en dag bankede på din dør? Det er det spørgsmål Olav Hergel stiller i romanen "Flygtningen".

Fra bagsiden:
"I Irak bliver den danske journalist Rikke Lyngdal kidnappet af lokale terrorister, og hele verden ser til, da hun for åbent kamera bliver truet på livet og skamferet. Senere flygter en af terroristerne til Danmark, men da han genkendes, bliver det starten på en landsdækkende menneskejagt."

Olav Hergel er journalist, og det bærer hans bog præg af. Der er for så vidt ikke tale om stor litterær kunst, men ikke desto mindre har Olav Hergel forstået at skrue en rigtig god historie sammen. Den er så spændende, at man ikke kan slippe den igen før sidste side er læst.
Bogen er skrevet i et forrygende tempo, og man bliver holdt til ilden på hver side. Eneste undtagelse herfra, er de lidt for lange og lidt for mange citater fra div. aviser, politikere m.fl. De sænker tempoet og får selve oplevelsen med bogen til at bevæge sig lidt i bølger. Men alt i alt, en rigtig god læseoplevelse, hvor man bliver tvunget til at tage sine egne holdninger op til fornyet overvejelse - og det er jo altid godt!

 

Flygtningen

4star

Forfatter: Olav Hergel
Oversat af: -
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2006
Sider: 394
Kategori: Roman
Anmeldt: 01.09.2007
Af samme forfatter