Fællesarealer

Flad. Det var min første tanke, da jeg havde læst ”Fællesarealer” til ende. At den var flad. Det er sådan set ikke fordi der mangler handling i bogen. Men den stritter lidt i alle retninger, og det lykkedes mig aldrig at finde ud af hvad det egentlig var bogen handlede om.

Der er Tove, der er ulykkeligt gift med Bent, der er overlæge i psykiatri - og narkoman. Der er Lizzy, der ikke helt vil vedkende sig at hun er over den første ungdom. Der er Lizzy's mand, Troels, der er noget af en tøffelhelt. Der er vindueskiggeren, som vejens beboere har lært at leve med. Der er et læs sigøjnere og en ulykkelig enke. Og det hele foregår i et parcelhuskvarter af den slags som vi alle sammen kender.

Der er lagt op til et surrealistisk drama - som udebliver.

Figurerne på Tårnkærvej når aldrig at hæve sig over det flade to-dimensionelle tegneseriestadie. De får aldrig den dimension der gør, at de løfter sig fra papiret og bliver troværdige og levende.

Fra bogens bagside:
"”Fællesarealer” giver et virkelighedstro og surrealistisk, dybt seriøst og meget humoristisk billede af livet bag villavejens hække."

Sådan forholder det sig ikke i virkeligheden, hvor ”Fællesarealer” giver et virkelighedsfjernt og surrealistisk, overfladisk og lettere kedeligt billede af livet bag villavejens hække.

”Fællesarealer” er Mette Rosenkrantz Holsts debutroman. Bedre held næste gang.

 

Faellesarealer

1star

Forfatter: Mette Rosenkrantz Holst
Oversat af: -
Forlag: Tiderne Skifter
Udgivet: 2007
Sider: 208
Kategori: Roman
Anmeldt: 31.10.2007
Af samme forfatter