Et sving mod solen

Tyve korte noveller, der hver især rummer en fortælling der er stor nok til en hel roman. Det er hvad Donal Ryan's novellesamling "Et sving mod solen" indeholder.

Donal Ryan er irer, og det skinner tydeligt igennem i alle noveller, selv om ikke alle foregår i Irland. Der er et eller andet udefinerbart over det. Noget med smukke og frodige landskaber, kombineret med regn og fattigdom på livets skyggeside. I næsten alle noveller er der noget smukt og noget grimt, og Ryan kan beskrive det smukke i det grimme, og omvendt, på fabelagtig vis.

De fleste personer i novellerne, lever på livets skyggeside, i større eller mindre grad af fattigdom, misbrug og hårdt arbejde. Ikke alle er omfattet af det hele, men alle lever de i skyggen i et eller andet omfang, og de indeholder alle sammen skygger, mørke områder og dybe hemmeligheder. Et af de bedste eksempler på dette er novellen "Nephtys og lærken", om en ganske almindelig arbejderfamilie med teenagebørn. En familie der, fornemmer man, holdes sammen af moderen, der ofrer sig selv for familiens skyld. Hun træder i baggrunden, så familien og dens medlemmer får de bedst mulige betingelser for at trives. Men når hun er på arbejde, på et hjem for mentalt handicappede voksne, viser hun hvem hun i virkeligheden er - eller hvem hun også er - når hun tæver beboerne, tvangsfodrer dem, og i det hele taget lader sine frustrationer gå ud over de sagesløse.

En anden novelle, "Peletonen", begynder således:

Himlen var klar og blå den dag vi skød knægten. Jeg kan huske at jeg, lige inden jeg tog sigte mod hans hjerte, så en svale dykke og stryge lavt hen over trætoppene inden den forsvandt i glimtene. Der var ingen hvisken i græs eller blade, ingen puslen i krattet. Drengens skrig pinte ingen andre væsener end os selv.

En novelle om at gemme på dybe hemmeligheder, og om de konsekvenser ens handlinger får og hvordan de påvirker os livet igennem.

"Et sving mod solen" er skrevet med en velfungerende blanding af melankoli og humor. Som om forfatteren distancerer sig til sine fortællinger, samtidig med at han knuger dem ind til sig. Og det fungerer fremragende.

Donal Ryan har modtaget en del priser for sine værker, og det er fuldt fortjent. Han behersker på fabelagtig vis sproget i sine til tider ganske lange sætninger, der næsten er små fortællinger i sig selv. Der er kælet for detaljen og hver sætning virker gennemarbejdet og gennemtænkt. Ryan kan med ganske få ord tegne scenen og de mennesker der befolker den. Han viser et dybt kendskab til mennesker i almindelighed, og til irere på bunden af samfundet i særdeleshed, og man fornemmer i hver enkelt novelle, en dyb kærlighed til hans land og hans folk.

Selv om de enkelte noveller er ganske korte, er historierne meget store. "Et sving mod solen" er ikke en novellesamling man læser, og så bare lægger fra sig. De mange historier vil rumstere i hovedet længe endnu, og jeg er ret sikker på at jeg vil tage samlingen frem fra tid til anden, og læse en novelle eller to. "Et sving mod solen" kan bære at blive læst mange gange, for god litteratur kan ikke slides op.

Forfatter: Donal Ryan
Oversat af: Signe Lyng
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet: 2016
Sider: 181
Kategori: Noveller
Anmeldt: 08.08.2017

Anmeldereksemplar fra forlaget

Af samme forfatter