Et stykke af lykke

Skal man dømme ud fra omslaget alene, er Anne Østbys "Et stykke af lykke" en feel good roman. Men man skal ikke dømme bogen ud fra dens omslag. "Et stykke af lykke" er ikke en feel good roman. Ikke kun i hvert fald, for vel er der strøg af det, og det er der vel i de fleste romaner, men det bliver aldrig for meget. Enkelte gange er det tæt på at blive lidt for sødt, men forfatteren formår at bremse sig selv inden det går helt galt. Østbys roman er en fin fortælling om at livet ikke nødvendigvis behøver at gå i stå, bare fordi man har rundet de 60.

Kat er blevet enke og eneejer af en kakaoplantage på Fiji. Hun inviterer veninderne fra skoletiden til at komme og bo sammen med hende. Ikke fordi veninderne har haft noget videre med hinanden at gøre i de 50 år der er gået siden de gik i skole, men fordi det de havde dengang måske stadig findes et eller andet sted. Veninderne, der alle i et eller andet omfang er blevet alene, siger ja til at rejse til Fiji, og dele hus og liv med Kat og med hinanden. De kommer alle med et antal skeletter i skabene, og det de havde dengang i skolen tager det lidt tid at grave frem igen.

Veninderne finder ud af at de vil lave chokolade af Kats kakaobønner. Ikke fordi nogen af dem har den fjerneste anelse om hvordan man laver chokolade, eller sælger det, eller sætter en produktion i gang. Faktisk ved de absolut intet om chokolade, men de har både visioner og mod på projektet, og kaster sig ud i det.

Kvindernes historie fortælles dels ved at de på skift får tildelt et kapitel hvor vi får lidt at vide om hvordan den enkelte har det med det nye liv, og dels gennem en lang række af husholdersken Atecas aftenbønner.

"Et stykke af lykke" bliver aldrig rigtig dyb og filosofisk, men den er dog nede at pille ved noget i hver af kvinderne. Østbys sprog understreger historien på fornem vis, og hun er en udmærket fortæller. Især passagerne om Maya, der ankommer med en begyndende demens der kun bliver værre og værre, er rigtig fint skildret. Østby er kravlet helt ind under huden på Maya, og fortæller hendes historie på en meget troværdig måde. De øvrige hovedpersoner er også fint skildrede, men for mig blev det især Maya der bed sig fast.

Naturskildringerne er gode. Ikke for meget og ikke for lidt, men lige det der skal til at for at vise læseren hvor vi er, og det fungerer rigtig fint. Jeg havde ingen problemer med at se de lange sandstrande, palmer, huse, byer og mennesker for mig.

Alt i alt en fin læseoplevelse.

Forfatter: Anne Østby
Oversat af: Jacob Giese
Omslag: Berit Vedelsby
Forlag: Memoris
Udgivet: 2018
Sider: 320
Kategori: Roman
Anmeldt: 18.11.2018

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter