Dyr sorteret efter alder

Med "Dyr sorteret efter alder", tager norsk/danske Frøydis Sollid Simonsen tråden op fra debuten "Hver morgen kryber jeg op fra havet" fra 2015. Også denne gang blander hun videnskabelige fakta med menneskelivet. Dermed understreger hun, at mennesket er meget mere end blot videnskab. At mennesket indeholder så meget der ikke kan sættes på formel, og at mennesket dermed er et videnskabeligt problem. For følelser kan ikke skrives ind i et skema. Man føler det man føler, og det er som det er. Ikke rigtigt og ikke forkert.

Forfatterens følelser og tanker er rettet mod hendes farmor på 93. "Dyr sorteret efter alder" er en kærlighedserklæring til en gammel dement dame, der på grund af sin sygdom bryder alle skrevne og uskrevne regler og skemaer for god opførsel.

Gennem en række korte prosatekster der dels indeholder forskellige faktuelle oplysninger om forskellige dyr, og dels beskrivelser af forfatterens oplevelser med sin farmor, opstår en kontrast mellem kolde facts og varme følelser. Og det er i kontrasten at farmoren træder frem som menneske. Som det menneske hun var engang, og som det menneske sygdommen har gjort hende til. Det er i kontrasten at kærligheden til den gamle kvinde bliver ekstra tydelig, og ekstra dyb.

Umiddelbart kan det lyde mærkeligt, at blande fakta om skrubtudser, døgnfluer og elefanter med et dement menneske, og jeg var temmelig skeptisk da jeg begyndte at læse den lille bog. Men med forfatterens debut i baghovedet, vidste jeg at hvis nogen kunne få det til at give mening, ville det være Frøydis Sollid Simonsen. Og hun skuffede ikke.

Selv om bogen kun er på 40 sider, rækker indholdet langt ud over bogens undseelige format. Det er den slags store ordkunstnere som Simonsen kan, for det er ikke mængden af ord der afgør om en fortælling er stor, det afgørende er hvordan du bruger dine ord.

"Dyr sorteret efter alder" er flot illustreret med en række tegninger der minder om dem man kan finde i gamle biologibøger. Det er forfatteren selv der har begået illustrationerne, og hvis man tager sig tid til at kigge på dem, vil man bemærke at tekstens skæve blanding af videnskabelige fakta og menneskelighed går igen. Ved første øjekast ligner de førnævnte gamle illustrationer, men ser man godt efter, er der i dem alle sammen noget der ikke er helt som man forventer. Dermed får forfatteren sine tegninger til at supplere teksten, og fortælle videre uden ord.

Som "Hver morgen kryber jeg op fra havet", er også "Dyr sorteret efter alder", en perle som jeg kun kan anbefale alle der har demens inde på livet. Simonsen kan skabe tanker og billeder i sin læser, som fagbøger ikke kan. Hun sætter ord på det at være dement og det at være pårørende til en dement. Ja, på det at være menneske i det hele taget, og hun gør det ofte gennem alt det der ikke bliver sagt. Og er man så heldig ikke at have demens inde på livet, er bogen alligevel værd at læse. Der er rigtig meget at hente i Simonsens korte tekster og flotte tegninger.

Forfatter: Frøydis Sollid Simonsen
Oversat af: Mai Odgaard Petersen, Mads Heinsen
Omslag: Frøydis Sollid Simonsen
Forlag: Vild Maskine
Udgivet: 2018
Sider: 40
Kategori: Kortprosa
Anmeldt: 01.11.2018

Anmeldereksemplar fra forlaget


Af samme forfatter