Doktor Bagges anagrammer

Vi er i Thyregod, nordvest for Vejle, i begyndelsen af 1900-tallet. Her sidder distriktslæge Vigand Bagge og løser anagrammer, skriver om sit liv, tager på sygebesøg, holder foredrag og meget andet. For Vigand Bagge kan ikke sove.

Først gav Ida Jessen os den fantastiske "En ny tid", hvor vi læser friskolelærerinden Lillys dagbog. En dagbog om livet som lærerinde og senere om livet som lægefrue, da hun gifter sig med den 20 år ældre Vigand Bagge. Nu får vi så historien set gennem Bagges øjne. Lilly og Bagges ægteskab er ikke så meget bygget på kærlighed som det er bygget på gensidig respekt - ind imellem i hvert fald. Det er ikke sådan at de er ved at rive hovederne af hinanden, men de lever hver deres liv, og de gør det sammen.

Bagge er en mand med mange sider. Han er venlig, beleven, selvoptaget, og virkelig træls, som man siger på de kanter.

I denne korte bog på blot 156 sider, får vi Bagges historie. Livet har ikke været let for ham, sådan som det ikke var det for de fleste dengang, og når han pusler med sine anagrammer, må man overveje om hans fortælling ikke også er et forsøg på at løse hans livs anagram. Et anagram er det eller de nye ord der kan dannes af et eksisterende ord eller sætning, og Vigand tumler med at finde en ny mening med det liv der blev hans, fordi der ellers ikke rigtig er nogen mening med noget.

Livet rinder ud for Vigand, og han portrætteres som en bitter gammel mand. "Doktor Bagges anagrammer" er Vigand Bagges svanesang over et liv der mere eller mindre blev en skuffelse. Og også denne gang giver Ida Jessen os et velskrevet og gennemarbejdet portræt af et menneske, for hvem livet blev noget andet end det skulle have været.

Jessens sprog er i en klasse for sig. Dels er der kælet for hver enkelt sætning, og intet er tilfældigt eller mindre væsentligt end andet. Samtidig rammer hun præcist ned i sproget som det lød for 100 år siden. Det er tungt, langsomt og dybt. Det afspejler en tid hvor det hele ikke skulle gå så stærkt, og der var tid til at formulere sig ordentligt - og det fungerer helt fantastisk. Ida Jessen er en af vore helt store ordkunstnere, og det er altid en fryd at læse hendes bøger.

Mange har været knap så begejstrede for "Doktor Bagges anagrammer" som de var for "En ny tid". Jeg er ikke en af dem. Jeg synes at de begge er fantastiske værker. De er meget forskellige i deres udtryk, samtidig med at de er meget ens i deres form. Jessen kunne have valgt at udgive Lilly og Vigands historie i et samlet værk, men jeg tror ikke det ville have fungeret lige så godt som her, hvor de hver får deres egen bog. På denne måde får de lov at fremstå som de vidt forskellige mennesker de er, og ved at skille deres historier på denne måde, understreger forfatteren at de trods deres mangeårige ægteskab, aldrig rigtig blev en enhed. At ægteskabet aldrig blev en fælles fortælling.

Forfatter: Ida Jessen
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2017
Sider: 156
Kategori: Roman, historisk
Anmeldt: 09.12.2017
Af samme forfatter