Dødens kredsløb

Den russiske mafia. En serbisk krigsforbryder eller to. Politiets efterretningstjeneste. Et modbydeligt mord. Tyveriet af en supercomputer. Og så Plan B. Der er lagt i kakkelovnen til en sprængfarlig cocktail - som bestemt heller ikke udebliver.

I dette andet bind om Plan B, der er udgivet under pseudonymet Henrik Desmond, følger vi igen Morten Hvid, der er en del af en tophemmelig gruppe, der sorterer direkte under statsministeren. Det er action fra første til sidste side. Faktisk så meget action at bogen løber tør for sider, før handlingen er helt slut. Med det resultat, at man sidder tilbage med en "Hva' skete der lige der?" fornemmelse. Ærgerligt, for jeg sidder med nogle løse ender, som jeg gerne ville have haft samlet op på, og helst inden bogen var slut. Men sådan skulle det så ikke være denne gang.

Dette er, som nævnt, andet bind i en serie, der er planlagt til at udkomme med fire bind om året. Bogen kan godt læses uden at man har læst første bind, da de første sider indeholder et kort resume af hvad der skete i "Den udvalgte" (første bind i serien). Men selvfølgelig får man mest ud af det, hvis man læser første bind også.

 

DoedensKredsloeb

3star

Forfatter: Henrik Desmond
Oversat af: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2007
Sider: 367
Kategori: Spænding
Anmeldt: 14.02.2008
Af samme forfatter