Dødenkelt

Uforvarende kom jeg til at begynde med at læse det 12. bind - "Dødens engel" - i Peter James's serie om kriminalkommisær Roy Grace, inden jeg læste de første 11 bind. Jeg var voldsomt imponeret af det 12. bind i serien, og satte mig for at begynde fra nr. 1, og så arbejde mig fremad.

"Dødenkelt" er seriens første bind, og når jeg kun har det 12. at sammenligne med, var den udvikling serien må have gennemgået fra "Dødenkelt" til "Dødens engel" noget af det første der slog mig. "Dødenkelt" er en god krimi, den er godt fortalt, men den når slet ikke niveauet i "Dødens engel".

Michael Harrison er en spasmager, og da han nu skal giftes og på polterabend er vennerne klar til "hævn". Men intet forløber som forventet. Alle fire venner bliver dræbt, da de kører galt, og Michael er sporløst forsvundet.

Kriminalkommissær Roy Grace får sagen, og han aner uråd omkring Michaels forsvinden. Hvorfor skulle Michael ville forsvinde frivilligt fra sin dejlige forlovede, og hvorfor nåede Michaels ven og kompagnon lige præcis ikke frem til polterabenden?

Jeg røber ikke for meget ved at sige, at Michael Harrisons venner begraver ham levende i en kiste. Her skal han ligge nogle timer, inden de graver ham op igen. En så-kan-han-lære-det-spøg af den grovere slags. Uheldigvis kører Michaels venner galt på vej til en pub hvor de vil drikke et par øl mens Michael "hygger" sig i kisten. De bliver alle slået ihjel i ulykken, og så har vi balladen. Den gode gamle nervepirrende kamp mod tiden, hvor Roy Grace skal nå at finde Michael Harrison inden det er for sent.

Peter James kaster endnu et par spændingselementer ind i historien, og det hele kører mere og mere af sporet. Historien som sådan, er virkelig langt ude, men det gør ikke noget. Det er en krimi, og en krimi er jo ofte en slags hvad-nu-hvis-eksperiment. Og jeg skal da lige love for at der bliver hvad-nu-hvisset i "Dødenkelt". Men spændende er det. Ikke nær så spændende og nervepirrende som "Dødens engel", og med nogle karakterer der bare er for karrikerede og utroværdige. Og at Grace besøger et medie der skal konsultere diverse ånder for at finde ud af hvor Michael Harrison er blevet af, funger overhovedet ikke. Jeg har meget vanskeligt ved at tro på en kriminalkommisær der tyr til den slags hokus-pokus.

Trods karrikaturer og spirituelle forstyrrelser, var jeg godt underholdt. Slet ikke som jeg var med "Dødens engel", men godt underholdt.

Forfatter: Peter James
Oversat af: Peter Skeel Petersen
Omslag: -
Forlag: Cicero
Udgivet: 2007
Sider: 332
Kategori: Krimi
Anmeldt: 03.11.2018

Af samme forfatter