Det revolutionære råd

I december 1928 eller januar 1929, forsvandt verdens største sejlskib, S/S København, sporløst på turen fra Buenos Aires til Australien. Skibet var bygget som skoleskib til Østasiatisk Kompagni (ØK).

Det er S/S Københavns forlis der danner rammen for Martin Winckler-Carlsens konspiratoriske actionmættede debutroman "Det revolutionære råd".

Da jeg blev præsenteret for bogen, fik jeg at vide at det var en roman i bedste Dan Brown ("Da Vinci mysteriet") stil. Min første tanke var "Åh nej, ikke en til", og det var derfor med en vis portion skepsis at jeg begyndte læsningen.

"Det revolutionære råd" har alt hvad en Dan Brown klon skal have. En smuk kvindelig hovedperson og hendes ditto mandlige sidestykke. En konspirationsteori så usandsynlig, at den netop derfor godt kunne være sand, i en verden hvor de gode er virkelig gode og de onde er virkelig onde. Tempoet stiger støt gennem hele bogen, for at slutte med et brag af en finale. Den eneste forskel fra Brown til Winckler-Carlsen er, at det fungerer noget bedre for sidstnævnte.

Maja Moberg, 25 år og nyuddannet journalist, arver et pænt stort pengebeløb fra en oldefar hun kun vagt erindrer. Sammen med pengene modtager hun også 'Opgaven'. Oldefaren har siden sine unge dage, forsøgt at opklare årsagen til S/S Københavns forlis. En historie der trækker tråde til tiden efter revolutionen i Rusland i 1917 og den kolde krig. Sammen med vennen, advokaten Jakob, kaster hun sig over opgaven med liv og sjæl. Det er unødvendigt at sige at det går vildt for sig, og at sagen får konsekvenser for hele Danmark.

Winckler-Carlsen skriver godt. Jeg er imponeret over at han kan udkomme med sådan en bog som hans debut. Godt tænkt, og godt skrevet. Vel, karaktererne er flade og uden dybde, men det kan tilgives i en action-thriller. Der er småfejl hist og her, som ikke ødelægger historien som sådan, men det er ærgerligt når man finder passager som disse:

S. 99: "Under fotokopierne og arkene lå en stribe sort-hvide fotos, forstørret op til A4 format... Fire af billederne var taget med blitz inde i et cirka fyrre kvadratmeter stort lokale uden vinduer... På væggene havde man malet en række socialistiske slagord, med rød skrift naturligvis..."

Først får vi at vide, at der er tale om sort-hvide fotos, dernæst at disse fotos viser tekst skrevet med rød farve...

S. 146: "Der sad en vagt og holdt øje med rummet, så jeg mente nok ikke lige, at jeg kunne tillade mig at begynde at hive og flå i en gammel museumsgenstand." "Pyha, tænkte Maja, en kvindelig museumsvagt." Hvorfor tænker Maja sådan, når hun kun har fået at vide at der sad en vagt i rummet?

Der er desværre lidt for meget af den slags, som en grundigere korrekturlæsning burde have fanget.

Men, uanset hvad, så var jeg godt underholdt hele vejen igennem, og jeg glæder mig til den selvstændige efterfølger "Zarens guld".

 

Forfatter: Martin Winckler-Carlsen
Oversat af: -
Forlag: EgoLibris
Udgivet: 2014
Sider: 420
Kategori: Roman, spænding
Anmeldt: 17.07.2016
Af samme forfatter