Det koldeste land i verden

Jeg bliver altid lidt mistænksom, når et forlag vælger at bruge et omslag til at citere anmeldelser der skamroser forfatterens tidligere udgivelser. Alt for mange gange har jeg oplevet, at der har gemt sig en rigtig dårlig bog inde i sådanne omslag. Omslaget på "Det koldeste land i verden" indeholder en del af den slags citater, og det var derfor med nogen skepsis jeg gik i gang med bogen. Men da den kun er på 152 sider, skulle det jo være til at overkomme.

Det viste sig dog hurtigt, at der gemte sig en stor og velskrevet fortælling i den lille bog.

Året er 1984, et sted i Udkantsdanmark. Daniel er teenager, og opvokset i et mærkeligt strengt og lukket religiøst foretagende. Men da nabogården overtages af et par forsinkede hippier og deres datter, Siva, begynder det at knibe for Daniel at få religion og virkelighed til at matche hinanden. Siva er smuk som dagen, hun skal begynde i Daniels klasse efter sommerferien. Siva's stedfar, der er uddannet i religion på universitetet, introducerer Daniel for Bob Dylan, og så er Daniel solgt.
Daniels far, Evald, holder familien i en kort religiøs snor. Da hans far dør, og efterlader ham den æskefabrik der blev hans livsværk, kommer Evald hurtigt tæt på inderkredsen i kirken, i takt med at pengegaverne til samme, bliver større og større. Daniels mor, Johanne, er også en del af kirken, men ikke mere end at hun også kan være en del af den verden hun er sat i.

"Det koldeste land i verden", er fortællingen om at blive voksen og finde sig selv, uden at miste sig selv. Det er også fortællingen om at forholde sig til virkeligheden, som den ser ud når den betragtes gennem egne øjne, og ikke alene gennem forældrenes. Bogen ironiserer over det samfundet i almindelighed, og over religiøse ditto i særdeleshed. Man kunne få den tanke, at forfatteren har haft uheldige oplevelser med et eller flere kirkelige foretagender, for der klemmes godt nok meget ud gennem sidebenene. Umiddelbart kan det virke overdrevent, men samtidig er det med til at skabe kontrasterne i bogen, og det fungerer faktisk rigtig godt.

Bogen er, sin lidenhed til trods, en stor historie om store ting. Den er hurtigt læst, men også af den slags, der kan rumstere i hovedet længe efter at sidste side er vendt. Og det er slet ikke dårligt.

 

Forfatter: Brian Dan Christensen
Oversat af: -
Forlag: Egolibris
Udgivet: 2015
Sider: 152
Kategori: Roman
Anmeldt: 12.12.2015
Af samme forfatter