Den iranske gartner

Jeg hulkede mig igennem de første kapitler - af grin, vel at mærke. Her var Bjarne Reuter som jeg huskede ham fra "Tre engle og fem løver", og hvad jeg ellers pløjede igennem af hans skriblerier da jeg var et ungt menneske. Det her var lige så vanvittigt og lige så morsomt som dengang.

Plottet er grotesk, og de er der alle sammen. Lige fra den evigt småberusede-og-kolbøtte-tobak-rygende journalist på den lokale ugeavis, over den lettere overvægtige kriminalkommissær og hans tro følgesvend til statsministeren og hans spindoktor. Og der er virkelig rav i andedammen. Arveprinsen har skudt sin iranske gartner. Mindre kan ikke gøre det, og i løbet af et døgn følger vi kriminalkommissærens hårdnakkede forsøg på at dække over det skete. En proces der blandt andet indbefatter en noget anløben bedemand fra Bramdrupdam, en biskop, datterens bryllup med en afdanket cykelrytter, ufrivillig squaredance og så videre.

Det hele er så grotesk og så vanvittigt morsomt, at det efter de første par kapitler bliver trivielt. Der går Gøg og Gokke i den. De er sjove nok - i små doser. Ikke gennem 281 sider. Det er som om det er den samme vittighed der bliver fortalt igen og igen. Den er sjov nok de første par gange. Men så har man ligesom også hørt den.

Hvor jeg i begyndelsen måtte tvinge mig selv til at lægge bogen fra mig, måtte jeg senere tvinge mig selv til at samle den op igen.

 

DenIranskeGartner

2star

Forfatter: Bjarne Reuter
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2008
Sider: 281
Kategori: Roman
Anmeldt: 02.04.2009
Af samme forfatter