Den forkerte forfatter

Rumle Strange konfronteres en eftermiddag på Café Jorden med sin livsløgn. For at finde sig selv må han og hans forfatter spejle sig i Karen Blixen gennem en rethink-genfortælling af Blixens "Syv fantastiske fortællinger". Bl.a. sådan står der på bogens bagside. Personligt blev jeg ikke ret meget klogere af det, og jeg har ikke helt gennemskuet hvad "rethink" dækker over.

"Den forkerte forfatter" handler om rigtig mange ting. Den handler om at leve i skyggen af en bror der var en blændende digter, og om selv at blive en kendt forfatter ved at udgive andres værker i eget navn. Det er noget med at leve på en løgn, og noget med at leve som marionet i andres teater. "Den forkerte forfatter" spørger hvem der er kunstens ophavsmand, og om man kan have eneret på den, og ikke mindst hvor grænserne går for inspiration, plagiat og decideret snyd. Er "Den forkerte forfatter" inspireret, eller er den noget værre? Og hvem er forfatteren egentlig, når det kommer til stykket?

"Den forkerte forfatter" består af syv selvstændige fortællinger, der samtidig udgør en samlet roman om Rumle Strange. Gennem hele bogen optræder en lang række kendte forfattere. Nogle lettere skjult, og andre helt åbenlyst. At en del af disse i virkeligheden ikke længere er i live, gør ingen forskel. De er med alligevel.

Det ville nok være en fordel hvis jeg på forhånd kendte Karen Blixens "Syv fantastiske fortællinger", da "Den forkerte forfatter" i en eller anden grad er baseret på den. Men bogen kunne sagtens læses uden dette forhåndskendskab.

Historien som sådan, svingede mellem virkelig underlig og dybt mærkelig, men fungerede alligevel rigtig godt. Måske med undtagelse af slutningen der er henlagt til Hald Hovedgård ved Viborg, hvor forfattere kan gå i skriverskjul og få ro til arbejdet. Den del af bogen gik fra dybt mærkelig til lettere fjollet på en underlig bizar måde.

Jeg ved ikke hvor Carl Tesbaum har gemt sig indtil han i 2013 nedkom med "Den forkerte forfatter", men jeg håber virkelig at han har flere skud i bøssen. For hold fast hvor kan han skrive. Selv om bogen, set gennem mine læsebriller, er voldsomt surrealistisk, kan jeg godt lide den måde forfatteren ophæver alle mulige grænser, og bare lade fortællingen flyde hen over dem. Det er ikke en bog jeg vil gå og tænke længe over, for jeg forstod den ikke rigtigt. Alligevel fascinerede den mig, og jeg håber at læse mere af Tesbaum en anden gang.

 

Forfatter: Carl Tesbaum
Oversat af: -
Forlag: DreamLitt
Udgivet: 2013
Sider: 183
Kategori: Roman
Anmeldt: 11.08.2016
Af samme forfatter