Borgerligt tusmørke

Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod minimalisme. For eksempel holder jeg meget af at læse Helle Helle, der mestrer stilen perfekt. Men det kan altså også blive for minimalistisk! Simon Fruelunds bog ”Borgerligt Tusmørke”, er et eksempel på hvor galt det kan gå når det overdrives. Gennem bogens kun 113 sider, introduceres vi i første afsnit til en række mennesker der bor i et pænt villakvarter. Beboerne i villakvarteret er almindelige pæne mennesker, hver med deres små særheder.

Næste afsnit virker fuldstændig malplaceret, og pisker os på få sider gennem danmarkshistorien. Den dybere mening med afsnittet fandt jeg aldrig.

Sidste del af bogen præsenterer os for beboerne i blokkene der ligger lidt væk fra villakvarteret. Disse mennesker er indvandrere, førtidspensionister, narkomaner og kriminelle.

Fordommene stortrives i ”Borgerligt Tusmørke”. Men om det er forfatterens egne fordomme, eller om det er et forsøg på at afspejle den pæne familien Danmarks fordomme - ja, det finder man aldrig ud af.

Efter endt læsning, sidder jeg med en underlig "ja, og.?" følelse.

Bogen får to stjerner, én fordi jeg trods alt læste den færdig, og én fordi jeg tror at forfatteren har det i sig. Han skal bare glemme alt hvad han har lært på forfatterskolen.

 

BorgerligtTusmoerke

2star

Forfatter: Simon Fruelund
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2006
Sider: 112
Kategori: Roman
Anmeldt: 21.09.2007
Af samme forfatter