Blues for en lyserød sko

Under en ferie på den spanske ø La Gomera møder Scarlett og Rosa hinanden på det hotel hvor de begge er indlogeret. Scarlett er pensioneret læge, og Rosa ernærer sig som freelance tolk. Scarlett kommer fra Bath i England. Rosa fra København. Fælles for dem begge er, at de er børn af krige og at de som børn var flygtninge fra hver sin krig. Men det der, i første omgang, knytter dem sammen, er fundet af en lyserød damesko. En sko der tilhører barpianisten på hotellet. Da pianistens lig skylles op på stranden, skulle man tro at der var lagt op til en krimi - men det er på ingen måde tilfældet.

Fra bagsiden:
"Blues for en lyserød sko er en roman om familie og venskab, om sorg og ægteskab, om, hvad det betyder at være en lille pige under en krig, og ikke mindst om møder på tværs af nationer og generationer."

Bogen er utroligt velskrevet, og man fornemmer at hver sætning er velovervejet, og velkonstrueret. Der er tale om et værk, hvor personerne træder ud af bogens sider, og lige ind i læseren - og det er jo sådan det skal være!

En absolut læseværdig bog.

 

BluesForEnLyseroedSko

4star

Forfatter: Inge Eriksen
Oversat af: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2007
Sider: 213
Kategori: Roman
Anmeldt: 02.11.2007
Af samme forfatter