Bidronningen

Vi er under enevælden, hvor det at tale kongen imod, kan få store konsekvenser. Doktor Dampe, den ene af bogens to hovedpersoner, taler offentligt om frihed fra øvrighedens (kongens) tyranni, og bliver som følge deraf buret inde på Kastellet i København.
Den forældreløse Marie, tjener til huslejen ved at gøre rent på Kastellet. Marie har aldrig gået i skole, og kan hverken læse eller skrive. I Kastellet møder hun doktor Dampe, der lærer hende at læse og ikke mindst at tænke, og der opstår et tæt forhold mellem det umage par. Da Dampe bliver overført til fængslet på Christiansø, flytter Marie med. Hun udvikler sig til at blive en særdeles selvstændig kvinde, der tager frihedstanken meget alvorligt. I sidste ende får hendes efterhånden meget høje frihedsidealer hende til at foretage nogle valg, og som læser kan jeg ikke lade være med at spekulere på om hun så er så fri som hun går og tror. I det hele taget tager romanen hele frihedstanken under grundig behandling, og spørger hvad frihed egentlig er, og om man nogensinde kan opnå den fulde frihed. Selv om man får frihed til at vælge, kan de valg man træffer jo godt begrænse ens frihed på andre planer. "Bidronningen" stiller en masse spørgsmål, men giver læseren frihed til selv at tænke videre. Den kommer ikke med færdige løsninger, og det er en meget stor styrke. "Bidronningen" er et godt eksempel på hvad god litteratur kan, nemlig at få læseren til at tænke selv.

Til at begynde med tænkte jeg "åh nej, ikke en mere der vil forsøge at skrive i (da)tidens sprog", men jeg må indrømme at Anne-Pia Jørgensen gør det rigtig godt. Det er nok ikke direkte 1800-tals sprog, men det giver alligevel tyngde og troværdighed at rykke sproget bagud. Bortset fra få steder hvor dette gamle sprog bliver en kende for kluntet, fungerer det rigtig godt. Anne-Pia Jørgensen skriver godt, og tager sig god tid til at tegne sine karakterer så de fremstår levende og troværdige.

Historisk set er der nogle små uheld. General Lorentz der er kommandant på Kastellet, ryger f.eks. cigaretter, ca. 100 år før det blev almindeligt. Præsterne kaldes f.eks. "præst Krøyer", hvor det korrekte nok ville være "pastor Krøyer". Marie hedder Marie Johannes-datter, med bindestreg, hvor det almindelige er uden bindestreg (Johannesdatter). Det ødelægger ikke fortællingen, men er alligevel små irritationsmomenter der skæmmer en i øvrigt god fortælling.

 

Forfatter: Anne-Pia Jørgensen
Oversat af: -
Forlag: EgoLibris
Udgivet: 2016
Sider: 493
Kategori: Roman, historisk
Anmeldt: 05.12.2016

Anmeldereksemplar fra forlaget

Af samme forfatter